
Sæby Redningsstation havde 70 tons fiskekutter på slæb
7. september 2023 - kl. 12:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Redningsstation blev i morges kaldt ud til en fiskekutter, der havde kørt grejet i skruen og var ude af stand til at manøvrere.
Kutteren lå godt fem mil øst af Hirsholmene.
Vejret var fint med nogen sø, men redningsfolkene fra Sæby var hurtigt fremme og fik sat en mand og en slæbetrosse ombord. De begyndte at bugsere ind mod Strandby, og kunne godt mærke, at en 70 tons kutter er noget tungere end det de oftest slæber på.
Redningsbåden FRB11 klarede det fint og de kunne holde en fart på 6 knob mod havnen i Strandby.
Udenfor Havnen blev de mødt af FRB08 fra Skagen Redningsstation, som de havde bedt om at hjælpe med at få kutteren sikkert i havn.
De kortede slæbetrossen ned og FRB08 fik en trosse på agterenden af kutteren, så den kunne bremse fiskekutteren og hjælpe med at manøvrere.
Kutteren blev ført ind til kaj, hvor den kunne losse fangsten og redningsfolkene kunne herefter returnere til Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Redningsstation havde 70 tons fiskekutter på slæb' til en bekendt