Større høringsnotat om planer for Sæbys havnefront

Større høringsnotat om planer for Sæbys havnefront

6. september 2023 - kl. 11:17 - af

Der er indsendt 27 kommentarer, som tilsammen udgør et ”høringsnotat”, i forbindelse med planerne om lokalplan for havnefronten i Sæby.

Høringsnotatet var vedhæftet dagsordenen, da politikerne i Plan- og Miljøudvalget besluttede at sætte planerne i værk.

En borger håber, at alt nybyggeri på havnen opføres i gammel stil, så det passer ind i området omkring Algade/Strandgade. Der henvises til Strandhotellet i Blokhus, som er opført i ” gammel badehotel stil”. Center for Teknik og Miljø finder dette relevant og vil tage det med i de videre overvejelser.

En anden borger finder det glædeligt, at man i forslaget ønsker at bevare adgangen fra Gasværksvej direkte til havnefronten.

Så det ser ud af noget

Escot Erhvervsejendomme A/S foreslår at beholde bygningshøjden, ”så det ser ud af noget”, hvad enten man kommer fra havsiden eller fra landsiden. Henviser til, at udsigten ved bebyggelse i 2 etager alligevel vil blive fjernet. Man foretrækker, at der ikke kommer et yderligere hotel, men i stedet et feriehotel, ferielejligheder i forskellige størrelser, så der er noget for alle. Fra kommunal side påpeges det, at højden i forhold til særligt kirken et relevant emne og vil blive taget med videre i processen. Man peger på, at kirkebyggelinjen bør bestemmes af en landinspektør, så det bliver fastsat hvor højdebegrænsningen på 8,5 m er gældende.

Kulturarv og arkitektonisk udtryk

C&B Ejendomme påpeger den kulturarv, som kendetegner Sæby. Man ønsker, at den nye bebyggelse får et arkitektonisk udtryk, der harmonerer med omgivelserne i området, bl.a. så nyt byggeri skæmmer for kirken.

En sæbynit ønsker byggeri i stil med Sæby Havnebo. Borgeren ser også gerne en kanal anlagt i området.

Aktivitet på og omkring havnen er et stort ønske fra Sæby Ro- og Kajakklub. Klubben foreslår et hotel bygget i første række ved vandet, hvilket vil være med til at skabe mere aktivitet og større turisme.

Sæby Sejlklub ønsker, at der indtænkes offentlige områder, med pladser, stier og veje, og at de nederste etager nærmest havnefronten anvendes til butikker og caféer for at skabe liv, hvorefter de øvrige etager kan benyttes til boliger.

Overholdelse af kirkebyggelinjen

Aalborg Stift gør opmærksom på kirkebeskyttelseslinjen og peger på, at det vil være hensigtsmæssigt at lave flere indsigtskiler fra havnen mod kirken. Sæby Kirke er interesseret i områdets udvikling og mere aktivitet på havnen. Man ønsker, at kirkebyggelinjen overholdes og gør opmærksom på, at miljølovgivningen skal overholdes. Er bekymret for, at de trafikale udfordringer vil øges omkring kirken, dens aktiviteter og parkeringsforhold i området.

Eb borger ønsker, at der etableres restauranter, caféer, røgeri, galleri og service samt indkøbsmuligheder til båd- og autocamper-ejere. Energibehovet skal dækkes med vedvarende energi, hvor solceller skal bruges på en æstetisk måde. Der skal være mulighed for, at handicappede kan komme i vandet og både, fx med mobil kran.

Hotel i første række

Destination Nord anbefaler, at forreste række mod vandet udlægges til hotel og hotellejligheder med en kapacitet på min. 100-120 værelser for at sikre rentabel helårsdrift. Derudover anbefales specialforretninger og serviceerhverv som caféer, restauranter o.lign. – Toppen af Danmark understreger, at Sæbys DNA er den levende købstad med rig kultur og naturliv.

Sæby Havns Beboerforening gør opmærksomme på ”stedets ånd” med huse på mellem 1-2½ etage med saddeltag af rødt tegl, max. 8,5 m. Der skal sikres behørigt udkig til den nye havn.

En sæbynit foreslår at bygge et hotel i træmaterialer langs hele kajsiden ved Sydhavnen. Samme borger taler om et hus bygget som et gammelt bådværft, der falder ind i det maritime miljø. Navnet kunne være ”Sæby Kultur Værft”.

”De Blå Næser” ønsker en diskretionszone mellem et fremtidigt badeområde og fremtidige beboelse/hotel.

Den historiske bydel

Nordjyllands Kystmuseum gør opmærksom på Sæbys historiske bydel, som er kendetegnet ved små huse med materialer som tegl og kalk. Det henvises til Havnebo, som er nybyggeri med respekt for den gamle bydel og er integreret på en harmonisk måde. Det anbefales ikke at bygge højere end i 2½ etage, og de højeste bygninger placeres længst væk fra den gamle bydel.

Sæby Erhvervsforening ser positivt på investorer vil udvikle på havnen. Sæby og Sæby havn er attraktiv for turister, og der er dermed behov for mere overnatningskapacitet.

Sæby Handelsstandsforening vil gerne modsætte sig placering af ejerlejligheder og ved at prioritere et hotel i første række, kan et sådant tiltrække flere gæster og besøgende til Sæby.

På Frederikshavn Kommunes hjemmeside under politik og Plan- og Miljøudvalget kan der på side 191 og fremefter læses alle kommentarer til planerne om havnefronten.

Tekst: Per Rye

 

3 kommentarer til “Større høringsnotat om planer for Sæbys havnefront” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Større høringsnotat om planer for Sæbys havnefront”

  • Vi er tilbage igen hvor alt skal være som i gamle dag, vi skal ikke ændre på noget. Det bliver lidt trist at man ikke se frem i tiden og have nogle visioner. Det må ikke blive for højt, det tager udsigten man ikke havde i forvejen pga. den gamle fiskeindustri. Selfølgelig skal vi bevare den gamle bydel og passe på den gamle Sæby, med byen skal jo ikke gå i stå.
    Så udvikling og visioner, ingen frygt for høje bygninger skal der til hvis vi ikke skal ende i en døende soveby

  • Kirsten Clemmensen

    Stop det byggeri der kun kan skæmme hele det i forvejen smukke idylliske havneområde.

  • Vi har fornøjelsen af at være sejlende gæster i havnen. Vi har ofte besøgt Sæby og finder byen hyggelig, men havnen halter lidt efter på faciliter for gæstesejlere. Man er ikke velkommen i sejlklubbens faciliter, det efterlader to toilet bygninger. Vi havde håbet på, at med den nye havneudvidelse ville der blive plads til et miljø for sejlere som man ser i de fleste havne, det er vel dybest set miljøet og stemningen der tiltrækker folk. Men der fokuseres desværre mere på økonomien i at bygge højt og tæt, det er ærgerligt når man kun har et skud i bøssen. I burde lave en studietur til andre havne og se hvad der lykkedes og hvad der er mindre godt.
    I Hou syd for Sæby han man eksempelvis bygget et havne hus til alle havnens brugere.

    Det er fint med boliger i forbindelse med havnen, men de kan sagtens bygges lidt tilbagetrukket og med luft i mellem, så er højden mindre afgørende, med respekt for kirken:) De kan også bygges med forskudt plan så de virker mindre bombastiske.

    Et hotel ifm. havnen er et godt tiltag hvis det integreres i miljøet som en sameksistens med havnens udtryk og brug.
    Vi glæder os som gæster, til at ses udfaldet af høringen og planen for havnen og ikke mindst flere besøg i Jeres hyggelige by.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Større høringsnotat om planer for Sæbys havnefront' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER