Verdensmålsuge med vokseværk

Verdensmålsuge med vokseværk

4. september 2023 - kl. 10:36 - af

Antallet af aktiviteter er tredoblet, når Verdensmålsugen Frederikshavn Kommune for Målene afvikles for anden gang fra den 4. til 10. september. Programmet er spækket med arrangementer, der kan inspirere, aktivere og skabe fællesskaber om at gøre verdensmål til hverdagsmål.

Der er aktiviteter for enhver smag og alder, når Verdensmålsudvalget i Frederikshavn Kommune blænder op for årets Verdensmålsuge Frederikshavn Kommune for Målene. Den blev afviklet første gang i 2022, og antallet af aktiviteter er eksploderet fra ca. 30 til ca. 90.

– Det ligger ikke til mig at bruge store ord. Men jeg er imponeret. Og jeg er glad for, at borgere, foreninger, uddannelser og virksomheder i hele kommunen bakker op om Frederikshavn Kommune for Målene. Vi kan som kommune bane vejen, men vi er fælles om at skabe en mere bæredygtig fremtid, siger Birgit S. Hansen, borgmester og formand for Verdensmålsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Årets program byder ikke alene på mange flere aktiviteter. Der er en stor spændvidde i aktiviteterne, der taler ind i de syv verdensmål, som Frederikshavn Kommune for Målene har særligt fokus på i år. Sundhed og trivsel er en af topscorerne. Østervrå Borgerforening har taget initiativ til, at hele ugen handler om sundhed og trivsel. Programmet byder på bl.a. byløb for børn og unge, udendørs træning for alle og fællesspisning.

Ansvarligt forbrug og produktion, Klimaindsats og Livet på land står højt på den grønne dagsorden – også i Verdensmålsugen. Mandag byder på foredrag, erhvervsmøde og klimadebat med Connie Hedegaard, CONCITO, Jakob Fritzbøger Christensen, Ungeklimarådet og borgmester Birgit S. Hansen. Alle er velkomne til at deltage i debatmødet, der finder sted mandag den 4. september kl. 16.45 på Frederikshavn Bibliotek.

Verdensmålsugen finder sted i hele Frederikshavn Kommune, og du kan deltage i så mange aktiviteter, du kan overkomme. De fleste er gratis, og nogle kræver tilmelding.

Du kan få et overblik over alle aktiviteterne på https://ffm.frederikshavn.dk/se-aktiviteter/

Verdensmålsudvalget i Frederikshavn Kommune har taget initiativ til Verdensmålsugen, der blev afviklet første gang i uge 36 i 2022. I Verdensmålsugen fra 4.-10. september 2023 kan alle virksomheder, foreninger, institutioner og borgere byde ind med aktiviteter, der viser, involverer og inspirerer deltagerne til, hvordan man kan gøre verdensmål til hverdagsmål.

Verdensmålsugen 2023 tager afsæt i følgende syv verdensmål:
1: Afskaf Fattigdom
3: Sundhed og Trivsel
12: Ansvarligt forbrug og produktion
13: Klimaindsats
15: Livet på land
16: Fred og Retfærdighed
17: Partnerskaber for handling

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Verdensmålsuge med vokseværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger