Kom til verdensmålsuge på biblioteket

Kom til verdensmålsuge på biblioteket

31. august 2023 - kl. 4:16 - af

Biblioteket deltager også, når verdensmålsugen vender tilbage i uge 36. Her kan du se frem til spændende foredrag af Connie Hedegaard og Peter Øvig Knudsen, samt kreative workshops, hvor du lave bæredygtige papirsblomster eller besøge Repair Café

Verdensmålsugen ’Frederikshavn Kommune for målene’ vender tilbage i uge 36, og det bakker Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune naturligvis op om med spændende debatter, foredrag og workshops.

Connie Hedegaard åbner verdensmålsugen på Frederikshavn Bibliotek mandag den 4. september 2023. Hun giver indblik i klimadebatten og fortæller, hvordan hun mener, at vi kan forene klimaudfordringerne, den stigende befolkning på kloden og den vækst, vi har brug for. Herefter vil Connie Hedegaard, Borgmester Birgit S. Hansen og Jakob Fritzbøger fra Det nationale Ungeklimaråd debattere, hvordan vi alle kan bidrage til den grønne omstilling.

Kultur- og borgerservicechef Anette Ravnholt glæder sig over, at Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune kan være med til at sætte fokus på verdensmålene.

– ’Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Vi er et fantastisk samlingssted til netop at udvikle flere bæredygtige handlinger og skabe viden om og lyst til at omsætte verdensmål til hverdagsmål sammen med borgerne. Det er derfor helt naturligt, at bibliotekerne bakker op om og bidrager til de gode fælles initiativer, der er i kommunen’.

Repair Café – få hjælp til hverdagens små reparationer

Har du en ting, som er på vej i skraldespanden, fordi du ikke selv kan fixe den? Så hold fast i den lidt endnu for lørdag den 9. september 2023 åbner Repair Café på Frederikshavn Bibliotek. Dygtige frivillige sidder klar til at reparere de defekte genstande, som du ellers havde smidt ud. Reparationerne kan være mange; et hul i din yndlingsjakke, en defekt lampe eller køkkenmaskine. Kort sagt, er der noget, som de kan fixe for dig?

Er du interesseret i at være frivillig og er du handy med værktøj, nål eller lignende? Så søger Repair Café stadig frivillige til arrangementet. Kontakt Frederikshavn Bibliotek på bibl@frederikshavn.dk, hvis du ønsker at blive frivillig eller høre mere om initiativet.

Verdensmålsugen byder på masser af aktiviteter

Peter Øvig Knudsen holder foredrag på Frederikshavn Bibliotek tirsdag den 5. september 2032, og du kan skabe bæredygtige papirsblomster lørdag den 9. september 2023.

Du får mulighed for at deltage i et væld af spændende aktiviteter for hele familien bl.a. åbent hus, foredrag, koncerter, fritidsaktiviteter og guidede ture i kommunen. Du finder alle aktiviteter på ffm.frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom til verdensmålsuge på biblioteket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger