Fusion mellem Totalbanken og Sparekassen Danmark godkendt

Fusion mellem Totalbanken og Sparekassen Danmark godkendt

31. august 2023 - kl. 10:39 - af

Den planlagte fusion mellem Sparekassen Danmark og fynske Totalbanken A/S er nu en realitet. Tirsdag stemte repræsentantskabet i Sparekassen Danmark for fusionen, onsdag gjorde aktionærerne i Totalbanken det samme, og torsdag har Finanstilsynet endeligt godkendt fusionen.

Formålet med fusionen er at skabe et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut.

Sparekassen Danmark er i dag ikke repræsenteret på Fyn. Med fusionen får Sparekassen Danmark en betydelig repræsentation på Fyn, hvor Totalbanken har fire privatkundeafdelinger i Aarup og Odense og et erhvervscenter i Odense.

Af lyst, ikke af nød
– Sparekassen Danmark og Totalbanken har fundet sammen af lyst og ikke af nød, fortæller administrerende direktør i Sparekassen Danmark, Vagn Hansen.

Begge pengeinstitutter har for nylig offentliggjort halvårsregnskaber, der viser rekordoverskud.

Totalbankens direktør Ivan Sløk siger:

– Målet med fusionen er at etablere et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut til gavn for Totalbankens kunder og lokalsamfund. At give tilbage til de lokalsamfund, som Sparekassen Danmark er en del af, ser sparekassen som en del af sin eksistensberettigelse.

Vækst på Fyn
Totalbankens afdelinger bliver nu en ny selvstændig, trettende region i Sparekassen Danmark – som under navnet Region Syddanmark geografisk omfatter Fyn og sparekassens eksisterende afdelinger i Fredericia og Vejle. Ivan Sløk bliver regionsdirektør i den nye region og indtræder samtidig i sparekassens direktion.

– Med fusionen skaber sparekassen gode muligheder for at udbygge tilstedeværelsen på Fyn og i Sydjylland, siger Vagn Hansen.

Sparekassen Danmark
Sparekassen Danmark er Danmarks største garantsparekasse og Danmarks ottendestørste pengeinstitut. Efter fusionen har sparekassen afdelinger på 62 adresser og cirka 1.450 medarbejdere. Hovedparten af sparekassens afdelinger ligger i det nordlige Jylland, men sparekassen er også repræsenteret i Østjylland, Trekantområdet og København – og efter fusionen altså også på Fyn. Læs mere på www.spard.dk.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fusion mellem Totalbanken og Sparekassen Danmark godkendt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger