Flere spændende foredrag og fællessang i Østervrå

Arkivfoto

Flere spændende foredrag og fællessang i Østervrå

20. august 2023 - kl. 9:49 - af

I de kommende uger udbydes i Østervrå flere spændende foredrag samt en dag i musikkens tegn.

Tirsdag den 5. september kl. 14 har biblioteket i samarbejde med Østervrå Seniorer et foredrag med titlen ”At leve bag jerntæppet”. Det er mere end 23 år siden, at jerntæppet faldt og muren i Berlin blev revet ned. Det markerede begyndelsen på store forandringen i Tyskland og resten af Europa. Petra Skovholm, som kendes fra gymnastikforeningen i Østervrå er født få km nordøst for Berlin, og hun vil i sit foredrag fortælle om et spændende liv som barn, om sin uddannelse og om sit voksenliv før og efter murens fald, inden hun flyttede til Danmark i 1999. Foredraget finder sted i Østervrå Kulturhus, og der er entré på 40 kr.

Den 17. oktober kl. 19 vil Mads Baker Nielsen fortælle om rejser ”Fra Østervrå til verdens ende og hjem igen”. Som det lyder i foromtalen: ”Mads Baker Nielsen har det godt, når han er hjemme; fra skovene ved Ormholt til boldbanerne i Østervrå. Men pludselig begynder udlængslen igen at trække ham væk fra Nordjylland og Danmark.” Som rejseleder har han guidet i 26 lande fra Sydamerika til Afrika og fra Asien til Mellemøsten. Kom til et inspirerende rejseforedrag fra en fortæller med passion for rejser og verden! Entré 50 kr.

Den 31. oktober er der nyt foredrag i Østervrå Kulturhus. Denne aften kl. 19 beretter sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen, Aalborg, om at se døden i øjnene. Vi ved godt, at vi skal dø, men vi er desværre ikke så gode til at tale om det. Gennem 20 år har Ruth Østergaard Poulsen igen og igen oplevet, hvor svært det kan være at tale om døden. Der indbydes til et livsbekræftende foredrag. Bag foredraget står biblioteket, FOF Vendsyssel samt foreninger og kirker i Østervrå. Entré er 100 kr., og billetter købes på www.fof-vendsyssel.dk

Lørdag den 18. november kl. 10 indbyder biblioteket i samarbejde med Østervrå Seniorer og Østervrå Idrætsforenings Venner til fællessang i kulturhuset. Det er første gang, der afholdes stor, fælles sangdag i Østervrå. Alle aldre inviteres til at synge med på sange fra den danske sangskat. Jens Nielsen og Frode Muldkjær ”slår takten an” og fører sammen med flere kor deltagerne gennem både kendte og ukendte sange. En spændende dag i musikkens tegn!

 

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere spændende foredrag og fællessang i Østervrå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger