Historiske Dage er blevet en sejrrig tilbagevendende begivenhed

Historiske Dage er blevet en sejrrig tilbagevendende begivenhed

19. juli 2023 - kl. 5:50 - af

I sidste uge blev der fra mandag til lørdag afholdt Historiske Dage på Paradisjorden i Sæby og det var med stor succes.

Dagene bestod af rollespil, ildshows, dans, sang, historiefortælling, magisk skole, ansigtsmaling, håndarbejde og meget andet. I den magiske skole kunne man eksempelvis lave sin egen tryllestav og trylleformular. Nynne Harder stod for historiefortællingerne, hvor de andre deltagere bidrog med rollespil, sang og dans for at illustrere historierne.

– Der har simpelthen været så god respons på trods af vejret. Flere gæster er kommet hver dag, fordi de synes, at det har været så godt. Gøglerkisten har været rigtig meget i brug af børnene, hvor de har jongleret og leget med tingene samt kværnet mel. Der har desuden været rigtig god omsætning i boderne. Vores optog gennem byen blev også modtaget rigtig godt. Publikum hujede og klappede af os. Forretningsindehaverne stak hovederne ud af butikkerne og gav en tommel op. Det gik så godt, at vi er kommet på Anders Hemmingsens side. Det er meget sjovt, fortæller en meget glad Conny Egeborg, næstformand i Rødder & Vinger.

I år har det desuden været et større område på Paradisjorden og Historiske Dage er blevet udvidet. Det skyldes, at flere andre grupper har ønsket at medvirke. I år var det blandt andet middelaldermusikgruppen, Moro. Herudover var det Familien Brønholt og Klan Lot, som de er kaldt. Det er adelsfolk, som er højere på “rangstien” end Rødder & Vinger, som er bønder og bondefruer, hvis man ser på det med datidens øjne. Begge grupper ønsker at vende tilbage igen næste år og tager flere medlemmer med.

– Det er så dejligt, at begge vil vende tilbage og være med igen. Der er desuden flere tidligere og nye aktører, som ønsker at medvirke. Historiske Dage er helt sikkert en tilbagevendende begivenhed. Vi synes, at det er så sjovt. Vi gør det fordi, at vi godt kan lide det og ikke for andre. Det er jo en uge af vores ferie, så vi hygger os, som var det en ferie. Vi løfter i flok, lyder det fra Conny Egeborg.

Selvom vejret var utroligt skiftende til Historiske Dage, så formåede de at gennemføre det planlagte. Nogle gange måtte de blot rykke ind i teltene. De blev dog udfordret en lille smule lørdag aften, hvor de skulle lave det sidste ildshow.

– Ildshowet gik super godt og jeg havde tænkt, at vi afsluttende skulle synge alle 4 vers af vores Rødder & Vinger sang. Da vi nåede igennem de 2 første vers begyndte det at stå ned i stænger, lyne og tordne, så vi måtte hurtigt springe til de sidste par linier. Derefter styrtede både publikum og optrædende i læ, fortæller Conny Egeborg til Sæby Avis og fortsætter.

– Afsluttende vil jeg rigtig gerne sige tak. Tak til alle fra foreningen og andre grupper, som har medvirket til disse dage. Tak til Sæby Handelsstandsforening, Sæby Erhvervsforening med flere. Tak for at gøre dette for byen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Historiske Dage er blevet en sejrrig tilbagevendende begivenhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger