Sæby gentager populær SUP-festival

Sæby gentager populær SUP-festival

31. maj 2023 - kl. 9:28 - af

Sidste års kæmpe succes med SUP-festivaler på den nordjyske østkyst gentages i år – nu med endnu flere byer og spredt ud over længere tid.

Seks nordjyske byer på Kattegat-kysten – Sæby, Hou, Strandby, Hals, Aalbæk og Asaa – har meldt sig på banen som værtsbyer for sommerens SUP-festivaler, som finder sted på seks dage i juni, juli og august. Festivalen så dagens lys for første gang i 2022, og det var så stort et tilløbsstykke, at aktørerne bag har valgt at gentage succesen.

Festivalen er for alle
SUP står for ”Stand Up Paddle Boarding” og er en afart af surfing, men i stedet for at sidde på boardet og vente på en bølge, står man op og bruger en padle til at komme frem. I de seneste år er SUP stormet frem som en sjov og nem-at-gå-til vandsport for hele familien.

SUP-festivaldagen er fyldt med aktiviteter og konkurrencer for alle niveauer af SUP-entusiaster, fra begynder til øvet, og for store og små. Programmet spænder vidt fra ”Prøv at SUP’e” og ”Yoga på SUP” til ”Leg i vandet” med store trampoliner. For landkrabber, der foretrækker fast grund under fødderne, bliver der masser af underholdning at se på fra vandkanten.

Kystbyer samarbejder på tværs
Den årlige SUP-festival er udsprunget af havnesamarbejdet mellem Destination Nord og Destination Himmerland med netop det formål at udvikle attraktive tilbud langs Kattegat-kysten.

Destinationsselskabernes rolle består primært i at koordinere markedsføringen og at være ’fødselshjælper’ til eventen. Den store motor bag festivalen ligger ude i de seks havnebyer, hvor lokale kræfter trækker det store læs:

– Det er byerne selv, som stabler festivalen på benene, lægger programmet og arbejder frivilligt. Det er fedt at se så mange lokale ildsjæle i værk, og at de også hjælper hinanden på tværs af byerne med sparring og lån af udstyr. Vi ser meget frem til at gentage succesen igen i år, siger Helene Christensen, business developer i Destination Nord.

Fakta: SUP-festivalen 2023
Seks byer langs Kattegat-kysten er værter for årets SUP-festival. Klik på linkene for at læse mere om programmet og de praktiske detaljer for hver enkelt by:

• 3. juni: Sæby
• 24. juni: Hou
• 29. juli: Strandby
• 12. august: Hals
• 19. august: Aalbæk
• 19. august: Asaa

I alle seks havne finder festivalen sted mellem kl. 11.00 og kl. 15.00.

Det kræver ingen tilmelding at deltage i SUP-festivalen – man skal blot dukke up.

Det er muligt at låne udstyr på stedet. Se nærmere info på de enkelte byers event.

Læs mere om SUP-festivalen her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby gentager populær SUP-festival' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER