Kommunen søger ny havnefoged til at overtage roret

Foto: TV2Nord

Kommunen søger ny havnefoged til at overtage roret

31. maj 2023 - kl. 13:09 - af

Frederikshavn Kommune har på Jobindex opslået stillingen som havnefoged med ansøgningsfrist den 15. juni. Stillingen er på 37 timer ugentligt med Sæby Havn som udgangspunkt for arbejdet.

Der vil være skæve arbejdstider og mødeaktivet både i aftentimer og weekender samt i højsæsonen i sommerhalvåret. Stillingen ventes besat fra den 1. august.

Stillingen er opslået ledig, efter at havnefoged Birger Isaksen fra Sæby, har valgt at gå på pension i en alder af 70 år. Isaksen skriver på sin Facebook: ”Så har jeg haft sidste arbejdsdag. 40 år og 5 måneder blev det til. Det har været sjovt, spændende og rigtig interessant. Fantastisk job. Nu er det slut. Tak for kampen.”

Havnenes ansigt udadtil
Kommunen skriver i stillingsopslaget, at ”alle sejl er sat til”, når der nu søges en ny havnefoged til at overtage roret. Den kommende havnefoged skal være god til at navigere rundt på havnene og i det kommunale system og tillige være havnenes ansigt udadtil og samtidig være med at sikre den fremtidige udvikling.

Havnefogeden skal være koordinerende person på havneområdet i de kommunale havne Sæby Havn, Aalbæk Havn og Skagen Lystbådehavn, hvor pågældende får det personalemæssige ansvar for 10 driftsmedarbejdere med fokus på arbejdsmiljø, trivsel, samarbejde og faglig udvikling.

Havnefogeden skal have erfaring fra det maritime miljø, herunder gerne en uddannelsesmæssig baggrund som kystskipper eller lignende. I den forbindelse lægges der vægt på, at pågældende besidder praktisk sømandskab.

Synlig og visionær leder
Havnefogeden skal have ledelseserfaring og være en synlig leder, som viser interesse for og har evnen til at lede, forhandle og samarbejde og besidde en naturlig autoritet. Desuden erfaring med at omsætte strategi til praksis, have en ledelsesstil som er involverende, inspirerende og visionær samt have blik for at pleje og udvikle samarbejdet med medarbejderne og sikre kompetenceudvikling.

Den, der kommer i betragtning til stillingen, skal være udadvendt, kommunikerende og netværksskabende samt kunne bevare og sprede ro i pressede situationer. Samtidig skal pågældende have et roligt overblik, se sammenhænge og kunne etablere gode relationer til andre mennesker. Endvidere skal en venlig og professionel håndtering af kommunens erhvervssamarbejde, lystsejlere, turister og øvrige brugere ligge helt naturligt for pågældende.
Havnefogeden vil blive den øverste myndighed på havneområdet. Vedkommende skal sikre, at havnereglerne bliver overholdt. Som havnefoged har pågældende det overordnede ansvar for administration og udvikling af havnene i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes planlægning.
Skagen Lystbådehavn og Aalbæk Havn er bemandet med hver sin havneassistent/havnefoged, der varetager koordinering af den daglige drift. Den nye havnefoged vil løbende have dialog med havneassistenten og havnefogeden. Desuden vil pågældende være daglig leder for projekt Havneteam, som løser opgaver på tværs af havnene.

De 2 kommunale havne Rønnerhavnen og Voerså Lystbådehavn drives af lokale foreninger, hvor der er indgået driftsaftaler.

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Kommunen søger ny havnefoged til at overtage roret” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kommunen søger ny havnefoged til at overtage roret”

  • Claus Andersen

    Prøv at tænk hvis en af lederne af kolde hænder på rådhuset, skulle besidde bare 10% af disse evner…

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen søger ny havnefoged til at overtage roret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER