Historie: Bager i Sæby for 100-140 år siden

29. maj 2023 - kl. 12:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Fra Rasmine Hansen var i 1950 80 år gammel, og her fortalte hun om, hvordan det var at have en bagerforretning i Sæby i 1890erne og starten af 1900 tallet.
Hendes mand var den afdøde bagermester N. Hansen, der døde i 1934.

Fru Rasmine stammede fra et landmandshjem i Rakkeby ved Hjørring, og fik som ung plads som bagerjomfru i en baggerforretning i Hjørring.
Her blev hun ”indfanget” af en af bagermesterens unge svende. Inden længe blev bagersvend og bagerjomfru smedet sammen for straks efter at skabe egen forretning og hjem i Sæby.

Det skete i midten af 1890erne, og i cirka 40 år drev ægteparret den dengang kendte bagerforretning, Vestergade 32 på hovedgaden i Sæby.

Der måtte slides hårdt i bageriet, hvor manden i de første år kun havde en lærling som medhjælp. Hver dag bagte de rugbrød af tre tønder rug, men de havde en gammeldags hestegang til at trække æltemaskinen, når de store dynger rugbrødsdej skulle æltes, ellers havde det været helt uoverkommeligt.
Dengang regnede vi mest med 2 øres snitter og jødekager og så de 5 øres wienerbrød.

Med de priser skulle der sælges meget for at få en omsætning, men dengang kom der også rigtig mange landboere til byen, og de skulle jo altid have en pose brød med hjem.
Især om lørdagen var der et stort rykkind af landboere. En lørdag mindede dengang mest om det, vi i dag oplever på en markedsdag (1950), og så havde vi også en lang dag at sælge i. Forretningen var åben fra 5.30 til 23 om aftenen. Det var en lang dag bag disken samtidig med, at hjem og børn, skulle passes.

Der var særlig fest over de rigtige markedsdage i Sæby dengang, vi lavede bjerge af honningkager og markedshjerter overtrukket med glasur, det var der stor omsætning på.

Om søndagen var der som regel særlig travlt, vi leverede ofte på en god søndag 14-1600 konditorkager alene til Pavillonen i Sæbygård Skov (Skovlyst). Ja, jeg husker endda en særlig god pinsedag, hvor vi nåede op på 1800 kager til pavillonen. De blev som regel båret derop i store kurve, ophængt i et gammeldags åg.
Sådanne dage måtte der naturligvis begyndes meget tidligt i bageriet. Jeg har ofte måttet kalde manden og hans medhjælpere op allerede lørdag aften, når jeg var færdig i forretningen ved 23 tiden.
Det var en lang arbejdsdag dengang både for dem i bageriet og mig i forretningen, fortalte Rasmine Hansen for mere end 70 år siden.

Teksten er skrevet af Mikkel Nielsen