200 tilskuere til havetraktortræk i Lyngså

Foto: Henrik Pedersen

200 tilskuere til havetraktortræk i Lyngså

22. maj 2023 - kl. 8:25 - af

Det hele startede med et stort og helt nyt tiltag, nemlig et havetraktortræk om lørdagen den 13. maj fra kl. 12.00 til 18.00 hvor specialbyggede havetraktorer fra Nord og Midtjylland, dystede i flere forskellige klasser hvor Slædeteam Dybvad stod for afviklingen af trækkene.

Lyngså Boldklub blev tidligere kontaktet af lokale havetraktortrækkerer som var ved at sætte et jysk mesterskab på benene, et helt nyt tiltag, hvor ét af trækkene ønskes afviklet på banen i Lyngså, som blev anlagt for 20 år siden.  Det blev aftalt at lægge trækket op til Landbo Ungdoms traditionsrige aftentræk, som altid afholdes aftenen før Kristi himmelfart.

Lyngså Boldklub stod for hele salget af både øl, vand og pølser til havetraktortrækket, og der var små 200 mennesker på pladsen i løbet af dagen, på en dag hvor vejret viste sig fra sin bedste side. Da det var første gang med et mesterskabstræk på dette niveau, vidste ingen hvordan tingene ville forløbe, men da alt gik fuldstændig gnidningsfrit, må arrangementet betragtes som en stor succes, og det forventes at det hele bliver gentaget igen i 2024, og gerne i endnu større skala.

Onsdag den 17. maj løb så Landbo Ungdoms store traktortræk af stablen, hvor vejret igen viste sig fra sin gode side. Der blev trukket fra kl. 18.00 og ind til kl. 23.00 om aftenen.  Det vurderes at der har været op mod 1.200 mennesker på pladsen. Lyngså Boldklub sad igen på pølsesalget, hvor Gjøls de store moppedrenge endnu engang blev langet over disken, og med 8 frivillige hjælpere på hvert vagtskifte opstod der på intet tidspunkt kødannelse, og klokken 01.00 kunne boldklubben så lukke teltet ned og melde alt udsolgt idet de 1.0056 indkøbte moppedrenge alle var blevet afsat. Ølsalget stod Landbo Ungdom selv for, og det gik hvis også over alt forventning.

Lyngså Boldklub vil gerne takke alle aktører omkring de to træk, samt samtlige frivillige som har hjulpet boldklubben med opstilling, vagter, nedtagning og oprydning. Lyngså Boldklub har haft 40 frivillige i ilden hen over de to træk, hvilket vi forholder os meget ydmygt og taknemmeligt over for, uden de frivillige ville dette her slet ikke kunne lade sig gøre, så tusind tak for hjælpen.

Nu kan Lyngså Boldklub slappe lidt af inden næste arrangement, som er cykelsponsorløbet den 17. juni. Følg gerne Lyngså boldklubs hjemmeside eller Facebook side for seneste nyt om kommende arrangementer.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '200 tilskuere til havetraktortræk i Lyngså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER