
Ingen blokade ved Sæby mandag morgen
15. maj 2023 - kl. 8:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En stor gruppe vognmænd med adskillige lastbiler holder fast i den varslede demonstration og spærrer landets veje.
Ved E45 Nordjyske motorvej ved Sæby, var der dog ingen lastbiler der blokerede fra morgenstunden. Men som en lokal vognmand fortalte, så flytter blokaderne rundt i løbet af dagen, efterhånden som politiet opløser dem andre steder, så det kan ændre sig senere på dagen.
De mange vognmænd er stærkt utilfredse med den vejafgift for tung transport, som regeringen har på vej. Den vil pålægge vognmændene en ekstra afgift på 1,30 kroner per kilometer.
Derfor spærrer vognmænd mandag morgen vejen i hele Danmark for at vise deres vrede over en klimaafgift, som ifølge dem selv vil få mange vognmændsforretninger til at dreje nøglen om.
Følgende motorvejstilkørsler er pt. helt eller delvist blokeret, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter:
-Aalborg Syd
-Humlebakken
-Sønder Onsild
-Vodskov
-Rørdal
-Bouet
-Egnsplanvej
-Støvring Syd
-Haverslev.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ingen blokade ved Sæby mandag morgen' til en bekendt