
Forårskoncert i Riddersalen på Sæbygaard
12. maj 2023 - kl. 13:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I aftes blev traditionen med forårskoncert i Riddersalen på Sæbygaard genoptaget. Et stort og flot arrangement med Vendsyssel Kammerorkester og SalonTrio, sikke en oplevelse.
Efter 3 års savn var det så godt at ses igen, og skønt at se nye gæster, som havde valgt at være med.
Det hele startede jo optimalt med det smukkeste solskin i borggården og fornem sabling af champagne, foretaget af Uffe fra Den Gamle Smedie.
Det var svært at forlade solskinnet, men koncerten lokkede i Riddersalen, og alle fandt vej gennem det smukke hus.
Vendsyssel Kammerorkester og SalonTrio leverede en glad og varieret koncert, og gæster fik også mulighed for selv at bidrage med fællessang.
Efter koncerten fandt alle ned i Slotskælderen til den lækre buffet, som blev leveret af, Hos Uffe, fra Den Gamle Smedie.
FOF Vendsyssel siger tak til alle og ikke mindst Sæbygaards Venner for samarbejdet, og de glæder sig alle allerede til næste års koncertarrangement den 15. maj.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forårskoncert i Riddersalen på Sæbygaard' til en bekendt