
Arkivfoto
På tirsdag starter LandsbyLØBET 2023
6. maj 2023 - kl. 7:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Endeligt blev det forår, og LandsbyLØBET 2023 kan komme i gang. Årets første løb starter den 9. maj kl. 17.30 på Stidsholt, Nordjyllands Idrætsefterskole, Ørtoftvej 152, Sæby.
Tovholder Eva Østergaard, har sammen med resten af de mange frivillige fra Østkystens Guld, brugt de sidste par uger på at planlægge alle ruter, få overblik over forplejningen til depoterne og i det hele taget gjort alt, for at alle deltager får et godt motionsløb. LandsbyLØBET er et motionsløb for hele familien.
Der er depoter i Ørtoft og Lyngså samt 2 andre steder på ruterne.
Eva Østergaard fortæller at Stidsholts elev er en stor hjælp – de hjælper med at stille op, og skolen er behjælpelig med at bestille varer hjem til de gode depoter.
Forstander på Stidsholt Andreas Larsen holder velkomst talen
Ruterne går igennem den smukke natur syd for Sæby, fortrinsvis på stier og grusveje
Der er 5 forskellige ruter at vælge imellem. Alle ruter er mærket tydeligt op med flag.
5 km gang, løb eller cykel
10-12 km gang, løb eller cykel
25 km til cykel, Hygge ruten
Et ½ maraton, som afholdes efter KLUB 100s regler.
Guidede MTB-tur som arrangeres af MTB kører Kim Nielsen, Mørkledet Flauenskjold.
I mål området, på Stidholt Efterskole, vil Ørtoft borgerforening sælge pølser, øl og vand.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'På tirsdag starter LandsbyLØBET 2023' til en bekendt