Flotte siddemøbler er flyttet ind på Sæby Torv

Flotte siddemøbler er flyttet ind på Sæby Torv

28. april 2023 - kl. 12:51 - af

Nogen har sikkert allerede set og måske testet de nye “sofaer”, der er blevet placeret på Sæby Torv.
Møblerne, der i forbifarten kan ligne dyre designmøbler, er produceret af Tranås skole efter aftale med Sæby Handel.

Ideen og inspirationen til de nye møbler stammer blandt andet fra Gdansk, hvor lignende møbler er placeret rundt omkring i byen og derved giver liv og stemning.
Forhåbningen er, at de vil blive lige så flittigt brugt i Sæby og derved skabe stemning i midtbyen også på tidspunkter, hvor der ikke lige er nogen anden form for aktivitet.

Forud for produktionen har byens 3 pengeinstitutter, Sparekassen Danmark, Spar Nord og Nordjyske Bank efter en henvendelse fra Sæby Handel, nikket ja til at sponserer de 3 siddemøbler, der nu kan ses og benyttes af alle, der kommer forbi Torvet.

Møblerne erstatter henover sommeren de overdækkede borde-/bænkesæt, der vinteren igennem har været flittigt brugt af byens borgere. Disse sæt flyttes nu til Sæby Golfklub, der har fået lov at låne dem, til de til efteråret igen kommer tilbage til Torvet, for igen i 2023 at danne en del af rammen om juleudsmykningen i Sæby.

Der skal fra Sæby Handel lyde en stor tak til pengeinstitutterne, for at bakke op om Sæby og støtte projektet på Torvet.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flotte siddemøbler er flyttet ind på Sæby Torv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger