Kemien var helt i top da John Mogensen Live gæstede Lyngså

Foto: Henrik Pedersen

Kemien var helt i top da John Mogensen Live gæstede Lyngså

24. april 2023 - kl. 8:26 - af

Fredag aften den 21. april vendte John Mogensen Live atter tilbage til Lyngså Boldklub med deres helt forrygende show, som 60 glade gæster havde købt billet til, hvilket må betragtes som superflot. Arrangementet startede kl. 18.00 med spisning, hvor der blev serveret glaseret hamburgerryg og frikadeller med flødekartofler og tilbehør. Klokken 20.00 gik John Mogensen Live så i luften med deres enestående show, og hyldest til vores alle sammen John Mogensen.

Duen som består af sanger Karsten Loft og musiker Brian Thomsen leverede som altid et show at meget høj kvalitet, som udover John Mogensens udødelige sange også indeholdt masser af anekdoter og andre underholdende indslag, hvor kemien med publikum, som altid sad lige i skabet.

Første set blev sluttet af med én af John Mogensens allermest rørende sange, som hedder; ”hvad er der så mere” skrevet af Johns kone, til John, en sang som han aldrig nåede at studieindspille og udgive, men som han heldigvis fik sat melodi til og indspillet i eget hjem, på et kassettebånd dagen før han døde bare 48 år gammel. Sangen var et opråb fra Johns kone om at geare ned og passe på sig selv.

I pausen steg stemningen en del og herefter leverede John Mogensen Live atter topunderholdning, som inddragede flere publikummer. Her sang de blandt andet sangen ”stop en halv” som er duoens egen hyldest til, og fortolkning af hvordan John Mogensen ville have skrevet en sang hvis han havde levet i dag, en sang som duen også kom på dansktoppen med, og som ligeledes handler om at tage den lidt med ro.

Andet set blev sluttet af med to ekstranumre, det første; ”der er noget galt i Danmark” som fik publikum helt op af stolene, efterfulgt af en hyldestsang til Lyngsåborgerne, improviseret på stedet af musiker Brian Thomsen, hvor han på enestående vis afsluttede aftenens show ved at digtede og fremførte sin egen sang til aftenens gæster. John Mogensen Live blev som afslutning på det hele klappet ud af salen med stående bifald.

Lyngså Boldklub vil gerne takke John Mogensen Live, samt samtlige gæster og frivillige hjælpere, for en helt forrygende aften. Har man ikke før hørt denne fantastiske duo, bør man holde øje med hvor de optræder og købe sig en billet, lyder anbefalingen fra Lyngså Boldklub.

Nu vil Lyngså Boldklub kigge frem mod klubbens næste to arrangementer, som er henholdsvis havetraktortræk lørdag den 13. maj, og Landbo Ungdoms store traktortræk, onsdag aften den 17. maj.

Følg Lyngså Boldklubs facebookside for mere information om disse to arrangementer.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kemien var helt i top da John Mogensen Live gæstede Lyngså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger