Til forsvar for holdet på Danish Crown i Sæby

23. april 2023 - kl. 16:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Dette indlæg er skrevet af Casper Lyngdahl Christensen, arbejdsstudietillidsrepræsentant ved Danish Crown Sæby.

Fredag morgen den 21. april er snakken hen over morgenkaffen i kantinen på Danish Crown i Sæby helt anderledes end de forrige fredage igennem mange år. Normalt ville samtalerne efter en torsdag aften med europæisk fodbold dreje sig om de forskellige holds præstationer, og begreber som ”uretfærdigt” og ”ufortjent” ville fyge gennem luften. Nogle ville have travlt med at forsvare deres favorithold, mens andre ville indtage den hoverende rolle.  Argumenter om at der i fodbold ikke findes begreber som ”ufortjent” eller ”uretfærdigt”, ville endnu engang blive diskuteret. Sådan har det været i de 28 år jeg har været ansat på slagteriet.

Men sådan er det ikke denne fredag. Fordi vores fælles hold, vores arbejdsplads slagteriet, tabte vores kamp onsdag aften på et bestyrelsesmøde. Vi fik beskeden torsdag formiddag, at det var besluttet at indstille vores arbejdsplads til lukning. Efter en kort orientering gik vi hjem og talte med vores familier, venner og bekendte. Vi havde givet håndslag på at møde op på arbejde dagen efter og starte arbejdet, hvilket kendetegner den måde, samtlige kollegaer agerer på over for deres arbejdsgiver. Mine kollegaer har altid ageret loyalt og pligtopfyldende – også i svære tider.

Denne fredag morgen er begreberne ”ufortjent” og ”uretfærdigt”, indiskutabelt passende og anvendelige. Vores hold havde tabt, ikke på grund af dårlige præstationer eller intern uro på holdet. Derimod på udefrakommende faktorer, som vi ikke havde indflydelse på, hvilket understreger det ufortjente i nederlaget. Efterfølgende trænger spørgsmålene sig på:

Slagteriet i Sæby lukkes fordi antallet af slagtegrise i Danmark gennem længere tid er faldet, fordi det er mere rentabelt at sælge smågrise til Tyskland.

Hvorfor kan Danish Crown ikke afregne deres griseproducenter med en højere notering?

Bliver organisationen ikke væsentlig mere sårbar, med hensyn til f.eks. svinepest og produktionsstop, ved færre slagtesteder i Sønderjylland og Sjælland?

Hvordan forklares det samfundsetiske og økonomiske i at lukke det slagteri, hvor alle medarbejderne er herboende og præsterer flotte ugeregnskaber på trods af manglende nicheproduktion?

Minimeres klimaaftrykket ved at sende den ene grisetransport efter den anden 200 km nedad E45-motorvejen med grise fra nordjyske svineproducenter for at blive slagtet af arbejdere, der pendler over grænsen?

På tirsdag indledes de såkaldte forhandlinger om at redde slagteriet i Sæby. Det vil være utopi at tro, at den beslutning ændres, for business is business, og beslutningen står med 98 % sandsynlighed ved magt. Jeg håber dog med dette indlæg at kunne vække en smule skepsis og forundring ved nordjyske politikere og svineproducenter, med håbet om at disse vil stille kritiske spørgsmål de rigtige steder. Jeg håber, at der er andre som jeg, der mener, at det nordjyske slagteri har sin berettigelse.

For at blive i billedsproget ved jeg godt, at der i forretninger og sport ikke bruges begreber som ”retfærdig” og ”fortjent”, men at det er bundlinjen og resultattavlen, der tæller. Jeg vil alligevel tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved den bundlinje, bestyrelsen har valgt at kigge på, når det resulterer i fyring af knap 800 loyale og samvittighedsfulde ansatte ved Danish Crown i Sæby.