
Ældre Sagen Sæbys sangkor ÆSK holdt 20 års jubilæumsfest
18. april 2023 - kl. 7:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Vi er stadig sprælske, selv om vi er kommet over teenagealderen”. Med disse ord kunne formanden for ÆSK – Ældre Sagens Sangkor, Carsten Kirkegaard, byde velkommen til en fyldt Manege lørdag eftermiddag.
”Selv med Corona år, har vi formået at holde sammen på koret” fortsatte formanden. Vi er i øjeblikket knap 40 medlemmer, som hver torsdag møde til øve dag i Manegen, men nye er altid velkomne.
Efter et lille tilbageblik, underholdt dels ÆSK, men også gæstekoret ”Sæby Koret”, med deres kunnen, ligesom der indimellem var en del fællessange, hvor de fremmødte gæster sang med for fuld hals. Sangerne blev i flere tilfælde støttet af Vrå Folkemusikorkester, som også selv optrådte med flere skønne melodier, fra det meste af norden.
Det hele blev flot styret af korets mangeårige dirigent, musiklærer og korleder Dina Flyvbjerg Ledet. Dina gav også prøver på sin kunnen som sopran, ledsaget af musik fra Folkemusikorkesteret.
Undervejs blev alle trakteret med kaffe og kage og efter yderligere fællessange og numre fra et stor samlet kor, sluttede en skøn eftermiddag. Ingen tvivl om, at sang og musik er med til at give livsglæde. Det bekræftedes smukt af de festglade gæster.
Et særligt kendetegn i Æsk er bl.a. at alle 90-årige medlemmer udnævnes til æresmedlem, og samtidig opnår kontingentfritagelse. Flere har opnået den status, og yderligere en forventes at nå dette til efteråret. Flere af korets medlemmer har været med helt fra starten, og vidner også om et godt fællesskab og sammenhold i koret.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ældre Sagen Sæbys sangkor ÆSK holdt 20 års jubilæumsfest' til en bekendt