”Vand & Waders” ny stor fælles event på Kattegatkysten

”Vand & Waders” ny stor fælles event på Kattegatkysten

17. april 2023 - kl. 12:31 - af

Foreninger, ildsjæle, forretningsdrivende og alle andre med interesse for at skabe liv og aktivitet i lokalområdet til glæde og gavn for turister og lokale inviteres nu til et infomøde. Det sker torsdag den 20. april på Mariehuset i Strandgade. Kattegatkysten får nemlig en stor, fælles event i 2023, der skal samle og løfte forskellige aktiviteter, bl.a. i og ved Sæby.

Under navnet ”Vand & Waders” får Kattegatkysten i 2023 en ny, stor event, der skal være for alle. Det hele skal løbe af stablen i sensommeren og gentages årligt. Indholdet i eventen bliver små og store lokale aktiviteter, der til sammen bliver en større event. Aktiviteter kan fx være alt fra krabbefiskeri til kajaksejlads – bare det finder sted langs, i, ved eller under vandet. Eventen centreres om byerne Sæby, Asaa og Hals og har som sideformål at styrke lokalområdernes foreninger, ildsjæle og andre gode kræfter ved at samle aktørerne i en fælles ramme.

Formålet med eventen Vand & Waders er at skabe mere liv og aktivitet ved kysten og i kystbyerne. Når der sker forskellige aktiviteter i en kystby, er det med til at trække folk til – både lokale, folk fra nabobyer og andre områder og turister, der holder ferie i fx feriehuse og på campingpladser. Eventen skal skabe dejlige oplevelser for store og små, der skaber gode minder, forlænger hovedsæsonen og giver lyst til at komme igen, forklarer Helene Christensen fra Destination NORD, som er en af kræfterne bag Vand & Waders.

På infomødet i Sæby, der finder sted torsdag den 20. april kl. 18.30-20.00 i Mariehuset, Strandgade 13, vil teamet bag Vand & Waders hos Destination NORD fortælle, hvordan de vil skabe rammerne for eventen og markedsføre de lokale aktiviteter.

I månederne efter infomøderne i kystbyerne vil der være mulighed for at melde en aktivitet ind til Destination NORD.

Alle kan byde ind med en aktivitet, hvad enten den er målrettet børn, unge, familier, par, singler eller seniorer. Det kan fx være aktiviteter omkring lystfiskeri, sankning, ridning, krea, bålmad, naturformidling, vandsport, leg, musik, mindfulness eller noget helt andet. Det vigtigste er, at man er klar på at løfte eksekveringen. Til gengæld stiller Destination NORD de samlende rammer til rådighed og markedsfører dem under paraplyen ”Vand & Waders”, når de mange aktiviteter løber af stablen samtidig ned langs Kattegatkysten i de sidste uger af august.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '”Vand & Waders” ny stor fælles event på Kattegatkysten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger