Socialdemokratiet i Nordjylland vælger ny formand

Socialdemokratiet i Nordjylland vælger ny formand

16. april 2023 - kl. 10:10 - af

Efter 17 år som formand for Socialdemokratiet har Mogens Vestergård Pedersen, Hørby valgt at trække sig fra posten. En beslutning som blev truffet og meldt ud internt i organisationen tilbage i første halvdel af 2022. Partiets regionale repræsentantskab har således på sit ordinære møde 15. april 2023 valgt Preben Bust Dahlgaard, Thisted som ny regionsformand. Preben Bust Dahlgaard har i de senere år beklædt posten som kredsformand i Thisted Kredsen og kender også det politiske arbejde fra sin tid som socialdemokratisk byrådspolitiker i Thisted Kommune.

Mogens Vestergård Pedersen gav i sidste formandsberetning bl.a. udtryk for det givende i at være med i et frivilligt arbejde og sagde således: ”For mig har det at have tillidshvervet som regionsformand været fortællingen om, hvor meget et frivilligt arbejde kan give, når man kaster noget af sig selv ind i det. Og her handler det ikke om at have fået lov til at bestemme noget, men det handler ganske enkelt om, at ens eget liv i den grad beriges, når man gør noget sammen med andre i et projekt, der er større end en selv”.

Den nye formand overtager posten i en brydningstid, hvor der er et stærkt fokus på den danske velfærdsmodel, gennemførelse af grundlæggende reformer og en strukturkommission, der kan udfordre bevarelsen af den særlige nordjyske identitet, som de 9 kredse i regionen hidtil har haft som referenceramme. Med sin mangeårige ledererfaring og som politisk aktiv i Thy føler Preben Dahlgaard sig rustet til at overtage formandsposten.

På repræsentantskabsmødet var der ligeledes nyvalg til forhenværende borgmester Arne Belt, Hjørring som nyt medlem af den socialdemokratiske hovedbestyrelse. Arne Boelt har stor erfaring fra en lang række tillidsposter i partiet gennem årene og gav i sin præsentation på repræsentantskabsmødet udtryk for at være glad for at være medlem af et parti, som har holdningen til lighed i befolkningen og tilføjede:  ”Jeg er heller ikke naiv, der er også en kamp i vores parti, i forhold til hvor vækst og udvikling skal foregå”.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialdemokratiet i Nordjylland vælger ny formand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger