Blå Kors Genbrug i Sæby fejrer Blå Lørdag med udsalg og konkurrencer

Blå Kors Genbrug i Sæby fejrer Blå Lørdag med udsalg og konkurrencer

11. april 2023 - kl. 6:26 - af

Der bliver festlig stemning, kaffe på kanden og mulighed for at handle genbrug til gode priser, når Blå Kors’ to genbrugsbutikker med hhv. møbler og tøj holder Blå Lørdag den 22. april kl.10-14.

I de to butikker på Gl. Ålborgvej og Sæbygårdvej får kunderne 25 procent rabat på alle varer i butikken og kan deltage i konkurrencer og skattejagt for både børn og voksne.

Det er første gang, at genbrugsbutikken holder Blå Lørdag, men det bliver formentlig ikke sidste gang, fortæller Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.

Tanken er, at Blå Lørdag bliver en tilbagevendende tradition for alle Blå Kors’ mere end 50 genbrugsbutikker på landsplan med det formål at sætte fokus på, at genbrug ikke kun gavner miljøet, men også mennesker, som har brug for hjælp og støtte.

“Vi vil gerne lave en dag, hvor vi sætter fokus på Blå Kors’ arbejde for at hjælpe udsatte i Danmark. Det bliver en hyggelig dag, både for vores kunder og frivillige, hvor der er mulighed for at komme forbi til en kop kaffe og gøre et ekstragodt køb. Vi håber, vi får en god omsætning, så vi kan hjælpe endnu flere børn, unge og voksne”, siger Anders Christensen.

Til Blå Lørdag kan man blandt andet deltage i en konkurrence, hvor man skal gætte værdien af en kurv fyldt med genbrugsvarer, mens børnene kan gå på skattejagt efter blå hjerter, der er gemt rundt omkring i butikken.

Al overskuddet fra Blå Kors Genbrug i Sæby og resten af landet går til Blå Kors Danmarks sociale hjælpearbejde som for eksempel væresteder, botilbud, familienetværk og terapi til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Blå Kors Genbrug i Sæby fejrer Blå Lørdag med udsalg og konkurrencer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger