Mæglerhuset Sæby: Stor familievilla med havkig

Mæglerhuset Sæby: Stor familievilla med havkig

8. april 2023 - kl. 2:16 - af

Med fin fleksibilitet og et boligareal på 188 m2 er dette en villa, som henvender sig målrettet til børnefamilien. Boligen byder endda på en smule havkig fra den gode førstesal, og fra adressen på Østeralle 24 er I hverken langt fra Sæbys gamle bykerne eller byens øvrige fornødenheder.

Hvad der oprindeligt var en klassisk etplansvilla fra 1962, blev senere konverteret til den rummelige ejendom, som møder jer nu. Ved at etablere førstesal nærmest fordoblede man boligarealet, og den tidligere garage er i dag lavet om til depotrum og værksted. Kort sagt er her tale om et pænt og på mange måder veloplagt hus, som I nemt finder jer til rette i.

Planløsningen drager nogle logiske konklusioner, og I finder således både værelser, opholdsrum og badeværelser på begge etager. Dét giver stor valgfrihed, og I vil uden tvivl finde en balance, der passer jer. For nuværende byder boligen på fire værelser, men der er rig mulighed for at indrette flere. I stueplan finder I et moderne, sammenhængende opholdsområde med køkken-alrum og stue i åbent forbindelse.

Fra stuen træder I videre ud i haven, mens selve køkkenet fremstår pænt og hyggeligt med træbordplader og flisegulv. En ekstra stue ligger ovenpå, og her har I udgang til en sydøstvendt svalegangsaltan. Tilsvarende gælder for det store soveværelse, som ligger på modsatte side af reposen og derudover har adgang til walk-in-closet.

Udelivet udspiller sig fortrinsvis i baghaven, hvor den store træterrasse ligger. I får også et stort drivhus til agurker og cherrytomater, men derudover er haven fuldstændig strømlinet og anlagt med en nem, grøn plæne.

Både Sæby Skole og byens fremragende privatskole ligger inden for gåafstand, og kender I smutvejene, når I også hurtigt vandkanten til fods. Start dog med at kontakte Mæglerhuset – så arrangerer vi en fremvisning for jer.

Mægler: Mæglerhuset Sæby

Adresse: Østeralle 24, 9300 Sæby

Sagsnr: 2450000084

Type: Villa

Boligareal: 188 kvm2

Grundareal: 839 Kvm2

Rum: 6

Værelser: 4

Antal plan: 2

Byggeår: 1962

Ombygget: 1978

Pris: 1.495.000,-

Ejerudgifter: 1.875 kr.

Energimærke: D

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mæglerhuset Sæby: Stor familievilla med havkig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger