Vi skal udvikle og vi skal ud over stepperne
4. april 2023 - kl. 8:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Karsten Thomsen og Gitte Kiilerich, byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet og bosiddende i Sæby.
I marts måned har der været to borgermøder i Sæby med stort fremmøde.
Vi tør godt påstå, at alle der er mødte op, brænder for Sæby og byens udvikling.
Sæby Bakker udstykningen er i gang og kan forhåbentlig tiltrække nye borgere.
Vi har udvidet havnen for 63 mio. og sikke en succes, nu skal vi fortsætte.
Byrådet har afsat penge til legeplads på havnen og penge til vandsportens hus, som kan supplere de penge, de gode folk omkring Vandsportens Hus ellers kan samle sammen. Det bliver godt.
Så er der fabriksgrunden.
Det er den, vi alle taler om. Vi skal gøre det rigtige. Kommunen er planmyndighed, og vi politikere beslutter, hvad der kan laves gennem kommuneplantillæg og lokalplan. Den proces er i gang.
I den socialdemokratiske gruppe er vi optaget af, at planlægges, så det der kan bygges, bidrager til udviklingen af Sæby. Det kan være et hotel. Og det kan være mulighed for mindre butikker på området, og det kan også være boliger på noget af det. Spændende attraktive boliger kan medvirke til at tiltrække nye borgere. Det så vi ved Strandkanten byggeriet.
Vi skal nok lytte. Og vi skal ud over stepperne.
Vi skal turde træffe beslutninger, der bidrager til fortsat udvikling. Og det kan ikke være noget af det samme.
Benyt lejligheden til at skrive eller kontakt os, så vi kan vende Skråen og få det bedste ud af området – velvidende at nogle ejer grunden, men mon ikke de deler opfattelsen af, at Sæby skal udvikles?
2 kommentarer til “Vi skal udvikle og vi skal ud over stepperne” under annoncerne.




Fabriksgrunden ved havnen: Jeg foreslår huse på maks. tre etager med masser af borde og stole imellem. Hus med levnedsmidler kan kaldes en skibsproviantering. Hus der er kombineret røgeri og restaurant. Hus man kan leje til særlige arrangementer. Hus med maleri, skulptur, keranik og små værksteder på overetagen. OSV. Folk kan bo uden for området. Her skal være liv og aktiviteter, ikke sommerbeboelse..
Uden at gå i detaljer, er jeg enig i de pricipper Tom Oxager fremhæver. Jeg finder dog ideen om et hotel på havnen ok, når nu hotel Viking siger ok og forudsat at der er P plads nok på havneområdet, boliger er det muligt at finde andre steder. De der sejlhuse er ikke min kop te. Hold fast i fornuften og lav ikke kopier af diverse havnebyggerier med boligkvadratmetre i højden. Den slags byggeri behøver vi ikke ødelægge Sæby med.