Politiet havde gode råd med til medlemmerne i Ældre Sagen

Politiet havde gode råd med til medlemmerne i Ældre Sagen

3. marts 2023 - kl. 5:41 - af

Der var stor tilslutning til seneste arrangement i Manegen, hvor Ældre Sagen Sæby, havde inviteret medlemmerne til informationsmøde. Forebyggelseskonsulent Knud U. Rasmussen fra Nordjyllands Politi, havde mange eksempler med på, dels hvordan mange borgere – ældre som helt unge – dagligt forsøges snydt af kriminelle “gangstere”, som forsøger at lokke penge fra borgerne.

Første del omhandlede gode råd, for at sikre sig mod fysiske indbrud i eget hjem. Her så deltagerne et par små videoer, hvor bl.a. en tidligere indbrudstyv fortalte om, hvad han iagttog i et boligområde, før han let og hurtigt fik sit indbrud gennemført.

De gode råd var at låse såvel boligen, men også redskabsskuret, hvor tyvene ofte fandt de værktøjer, som skulle bruges til indbruddet. Men også ekstra sikring med låsehasper og skruer i vindueslisterne. Endelig indgik i en aktiv nabohjælp, og gerne tænd/sluk-ure på ind- og udvendig belysning.

Efterfølgende fik vi mange eksempler på, hvordan svindlerne forsøger at lokke koder osv. fra borgerne. De er virkelig forberedte, og udgiver sig ofte for at være fra Finans Danmark, Politiet, Banken eller andre, og oftest udenfor normal åbningstid. Oplyser ofte at borgerens konto er ved at blive tømt, og de lige vil hjælpe, her hvor banken er lukket. Afbryd straks samtalen, når de anmoder om koder og password.

Politiet kan næste følge de forskellige årstider, hvor vi f.eks. snart skal have overskydende skat retur. Her mangler der lige et kontonr., for at pengene kan udbetales. Andre bruger GulogGratis, hvor de gerne vil købe varen, og vil hurtigt sende GLS for at hente vare, blot borgeren lige vil lægge lidt penge ud først. Også omkring Black Friday, og mange andre lejligheder benyttes.

Politiet opfordrede alle til at tilmelde sig Kreditadvarsel på Borger.dk. Dermed kan fremmede ikke etablere lån i dit navn, eller indgå i abonnementsforhold. Også en aktiv nabohjælp, hvor alle informeres om hvornår du eventuelt ikke er hjemme.

Undervejs var der mange spørgsmål fra deltagerne, som alle fik et fornuftigt svar og gode råd. Knud Rasmussen oplyste at de gerne kommer ud til mindre grupper eller foreninger.

Kan bestilles på hjemmesiden https://politi.dk/bestil-en-betjent eller ved telefonisk kontakt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politiet havde gode råd med til medlemmerne i Ældre Sagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger