
Få billetter tilbage til Anders Aggers foredrag i Manegen
23. januar 2023 - kl. 10:33 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den prisbelønnede TV-journalist og dokumentarist Anders Agger kommer torsdag den 11. maj til Sæby, hvor han holder foredrag i kulturhus ”Manegen”.
De senere år har tv-serien ”INDEFRA” trukket stor opmærksomhed, når Anders Agger har fået adgang til endnu et særligt miljø: Fra kontroversielle dyreforsøg til sårbare patienter på den psykiatriske afdeling.
Nu kan du komme med Anders Agger ind bag kulissen og høre om de mange overvejelser og hensyn, der er, når man eksponerer mennesker i den bedste sendetid.
Anders Agger har gennem årene markeret sig stærkt, når han i sine dokumentarprogrammer udfordrer og udforsker den måde, vi lever med hinanden på.
Arrangør er Sæby Bibliotek. Billetsalget åbnede for få dage siden, og biblioteket oplyser, at der meget snart er udsolgt af billetter. Her følger link til køb af billetter til 150 kr. pr. stk.:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/68d9px5wpo
Anders Agger er i Skjern i 1964. Han blev student fra Vestjysk Gymnasium i 1983 og senere uddannet som journalist via Ringkøbing Amts Dagblad. Siden 1989 har han været tilknyttet DR.
Han har bl.a. lavet dokumentaren ”Heavy Agger – 14 år senere” som et indblik i et særpræget heavy-rock miljø i en lille vestjysk by, der bærer hans navn, og han har portrætteret elever fra Herlufsholm Kostskole. Desuden opholdt Anders Agger sig frivilligt i 6 uger på Anker Fjord Hospice, hvor han mødte nogle af stedets patienter på deres vej til døden. Endvidere er han også kendt fra programmer i TV sammen med kokken Anne Hjernøe.
Anders Agger bl.a. modtaget KLF, Kirke og Mediers hæderslegat i 2010, Danmarks Radios sprogpris i 2001 samt Modermål-Selskabets hæderspris i 2021.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Få billetter tilbage til Anders Aggers foredrag i Manegen' til en bekendt