Havecenter og planteskole ved Ålborgvej og E45 i Sæby?

Havecenter og planteskole ved Ålborgvej og E45 i Sæby?

18. januar 2023 - kl. 10:31 - af

Inden der eventuelt igangsættes ny planlægning, der skal skabe mulighed for en planteskole og et havecenter i Sæby igangsættes der en fordebat.
Tre planteskoler/havecentre i Sæby ønskers samlet ét sted på en ejendom beliggende Ålborgvej 140 9300 Sæby. Arealets placering og afgrænsning fremgår af debatoplægget, der er linket til i annoncen.
Den gældende Kommuneplan fastlægger, at arealet skal anvendes til erhvervsvirksomheder, der er afhængige af nærhed til E45 – Frederikshavnmotorvejen.

En planteskoler og et havecenter er detailhandel og kan ikke betragtes som en virksomhed, der er afhængig af at ligge tæt på E45. Område ligger udenfor de områder i Sæby, der er udpeget til detailhandel. Derfor skal Kommuneplanen i givet fald ændres, så de udpegede detailhandelsområder i Sæby udvides med det omhandlede. Grundlaget for en eventuel udvidelse vil bl.a. være en redegørelse for behovet og konsekvenserne af en ny planlægning.
Området anvendes til almindelig landbrugsmæssig drift, tages i givet fald ud drift. Der er særlige drikkevandsinteresser i området og gartneriet vil opsamle og genbruge vand. I forbindelse med redegørelsen for behovet og konsekvenserne af eventuel ny planlægning vurderes det om, der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Det er Plan- og Miljøudvalgets vurdering, at et gartneri – som beskrevet – i højere grad er foreneligt med drikkevandsindvinding end transporttunge virksomheder.

Foroffentlighedsfase

Ændringen af Kommuneplanen er væsentlig og byggeriets omfang forudsætter, at der vedtagelse en lokalplan. Du kan på et tidligt tidspunkt i planprocessen få indflydelse. Inden der udarbejdes forslag til ændring af Kommuneplanen og forslag til lokalplan, ønsker byrådet at indkalde idéer og synspunkter. I den forbindelse er der udarbejdet et debatoplæg, hvor projektet er beskrevet. Oplægget beskriver også planprocessen efter fordebatten.

Her kan du se debatoplægget

Link til debatoplæg ”Skal der skabes mulighed for et havecenter og en planteskole ved Ålborgvej og E45 i Sæby?

Debatoplægget kan desuden ses digitalt i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen samt på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune.

Hvilke muligheder har du?

Fordebatten strækker sig fra den 18. januar til den 15. marts 2023. Dit bidrag skal være skiftligt og vedlæg gerne et kort eller en tegning, hvis det kan uddybe dit synpunkt. Mangler du inspiration til, hvilke spørgsmål der kan stilles, kunne det f.eks. være:

• Hvilke forhold – for så vidt angår detailhandel – bør analyseres og belyses i forbindelse med en ny planlægning?
• Vil samling af tre planteskoler og havecentre ét sted ved Ålborgvej styrke Sæbys rolle som centerby?
• Vil samling af tre planteskoler og havecentre ét sted få betydning for trafikken i Sæby?
• Hvilke miljømæssige forhold skal ofres særlig opmærksomhed?
• Er det de trafikale forhold på Ålborgvej der bør være fokus på?

Dit bidrag skal være modtaget hos Frederikshavn Kommune senest den 15. marts 2023. Al henvendelse skal sendes til Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn. Benyt kontaktmulighederne på siden.

Vær opmærksom på, at hvis du sender materialet med Postnord, som et almindeligt brev, kan det være op til fem dage undervejs. Ved al henvendelse bedes du oplyse sags nr.: GEO-2022-08376.

Hvor kan du få flere oplysninger?

Har du spørgsmål til debatmaterialet, kan du kontakte Frederikshavn Kommune, Center for Teknik & Miljø, Finn Rasmussen tlf. 9845 6219 eller mailadressen tf@frederikshavn.dk

 

En kommentar til “Havecenter og planteskole ved Ålborgvej og E45 i Sæby?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Havecenter og planteskole ved Ålborgvej og E45 i Sæby?”

  • Kommunen godkendte en ny bydel på Sæby Bakker, uden at indtænke en fremtidssikret vej dertil.
    Man holder fast i trafikken går ad Langtvedvej, trods mange protester.

    Jeg kan ikke se det skader noget, eller nogen, at lægge plantecenter ved Aalborgvej lige ud til rundkørslen.

    Hvis den grønne pil er planlagt ind og udkørsel, er det måske bedre at flytte den ud til den lille vej til venstre i billedet, så man får trafik ledt gennem rundkørslen i stedet for at alle skal krydse Aalborgvej

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Havecenter og planteskole ved Ålborgvej og E45 i Sæby?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER