
Julefrokosten i Ældre Sagen fyldt med festglade pensionister
12. december 2022 - kl. 10:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ventelisten måtte tages i brug ved tilmelding til julefrokosten i Ældre Sagen.
Mange af ældresagens medlemmer i Sæby er på mærkerne, når Ældre Sagens lokalafdeling i Sæby inviterer til julefrokost. 160 medlemmer slag igennem nåleøjet og indløste billet, mens flere på ventelisten desværre måtte se skuffet til.
Efter velkomsten af foreningens formand Poul Erik Johansen, underholdt Sailers Venner med skøn musik og sang, imens gæsterne hyggede sig med dejlig julemad, lidt øl og måske et par snapse til at skylle det hele ned med.
Efter spisningen blev buffetbordene fjerne, og straks bød musikanterne op til dans, og efter kort tid var det store danse fyldt med festglade pensionister, som nød et par gode timers dans, suppleret med en kop kaffe undervejs.
Efter gæsternes tilbagemeldinger, havde alle haft en rigtig dejlig eftermiddag, og med et skønt ”vi ses igen til næste år”, som farvelhilsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julefrokosten i Ældre Sagen fyldt med festglade pensionister' til en bekendt