Arkivfoto

Det begynder at blive koldt om fødderne i ”For Retfærdigheden”

4. november 2022 - kl. 5:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet. Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig. Han har derfor ikke tidligere skænket livets afslutning mange tanker, men inden for det seneste år er 3 af hans jævnaldrende nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom. Den anden faldt pludselig om, og den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Disse triste begivenheder sammenholdt med, at tidsskriftet ”ÆldreSagen” er begyndt at dumpe ind gennem mandens brevsprække, har bevirket, at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.
Ganske vist har han ikke, som det var tilfældet med hans kræftsyge ven, en formodet udløbsdato at bekymre sig om; men det er dog gået op for ham, at han befinder sig i sit livs efterår, for det begynder at blive koldt om fødderne, og han ligger ofte vågen om natten.
Hvad vil det sige at dø? Hvad vil det sige at være død? Er det ren biologi og evig glemsel eller er der noget mere derude? eller derinde? En Gud? En sjæl, som forlader kroppen? Et efterliv? En opstandelse?

Han er overbevist om, at en grundlæggende forudsætning, hvis man ønsker at søge sandheden, er at være åben, kritisk, undersøgende og nysgerrig. Derfor lytter han interesseret til en række vidt forskellige ”fagfolk”, som alle har døden tæt inde på livet: Hans egen læge, hans alvorligt syge ven, patologen fra hospitalet, ateisten fra busreklamerne, hans clairvoyante underbo, den lokale præst og sidst, men ikke mindst, naboens lille pige, som lige har begravet sin elskede kat.

Han drømmer om at forsone sig med tanken om at ophøre, så han fortrøstningsfuldt og med sindsro – og med humoren i behold – kan give sig hen til de sidste kapitler i sit liv og til den udfasning, som en aldring ubønhørligt vil indebære.

Der er ikke tale om nogen sygdomshistorie, men om et forsøg på med god plads til humor, at sætte nogle ord på det uigenkaldelige livsvilkår, at vi skal dø. Monologen kan ses som en livsbekræftende rejse mod døden.

For idé, manuskript og som medvirkende i denne 75 minutters monolog om døden og de kolde fødder står skuespiller Hans Rønne, ”Teatret” i Aarhus. For iscenesættelsen står Lars Knutzon, for scenografien Gitte Baastrup, og for lyd og teknik Poul Jepsen.

Billetter kan købes på www.retfaerdigheden.nemtilmeld.dk/33

Lørdag den 26. november kl. 16.00 i ”For Retfærdigheden”. Entré: 100 kr.