
Efterårskoncert i Sæby kirke
2. november 2022 - kl. 8:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er en tradition, at eleverne fra Musikskolen spiller koncerter i forskellige kirker i hele kommunen. Denne gang er der koncert i Sæby kirke, som sidst havde besøg fra Musikskolen for godt et års tid siden.
Ved koncerten den 15. november kl. 19 medvirker elever på blandt andet klarinet, fløjte og klaver. Eleverne spiller alene og sammen med lærerne de musikstykker, som de for tiden arbejder på. Der spilles også musik, som kombinerer instrumenterne f.eks. klarinet og klaver eller musik for 4-hændigt klaver. Der bliver blandt andet mulighed for at høre musik af Schumann, Villa Lobos, Haydn og Hengeveld.
Joseph Maran er en af de elever, der skal spille til koncerten. Han går til undervisning i ved Musikskolens underviser Anita Samsing og han glæder sig til at vise hvad, han har lært: ”Jeg synes, det er lidt spændende at skulle spille koncert. Det er spændende at vise, at jeg spiller klaver”. Udtaler Joseph
Alt i alt lægges der op til en varieret koncert, hvor der er mulighed for at møde nogle af de elever fra Musikskolen, som spiller de mere klassiske instrumenter.
Der er gratis adgang til koncerten.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterårskoncert i Sæby kirke' til en bekendt