TV-kok Claus Holm giver dig sit livs vigtigste opskrift

TV-kok Claus Holm giver dig sit livs vigtigste opskrift

28. oktober 2022 - kl. 15:47 - af

Han tog pis på alle, der dyrkede motion, og han spiste Ritter Sport og alt muligt andet.

Kom med på en rejse sammen med TV-kok Claus Holm, når han sætter ord på, hvordan han var tæt på at miste livet på grund af overvægt, usund livsstil og alt for meget fart på. Hør, hvordan han fik vendt skuden – også takket være sin store kærlighed, Anne. Det er i Østervrå Kulturhus tirsdag den 8. november, kl. 19.00.

’Mit livs vigtigste opskrift’ er titlen på det meget personlige foredrag, du kan opleve med TV-kok Claus Holm, som åbner for en mere sårbar side af sig selv end den offentligheden ser på morgen-TV. I sin velkendte humoristiske og ligefremme stil sætter han ord på tabuer omkring mænd og overvægt, selvværd, sex, og samliv i en kombination af ærlighed og sårbarhed. Vi kommer med garanti også til at høre om hans livs kærlighed, Anne, som han, bl.a. på de sociale medier, gang på gang erklærer sin kærlighed til.

I 2018 var Claus Holm tæt på at miste livet på grund af overvægt og usund livsstil med for meget fart på. Han tog pis på alle, der dyrkede motion, og han spiste Ritter Sport og alt muligt andet. – Jeg gad bare ikke det med motion, så jeg lod stå til. Også selvom jeg var panisk bange for at dø eller få sygdomme, fortæller Claus Holm. Skubbet til at komme i gang fik han ved at medvirke i TV2-programmet Fem Fede Kokke, hvor man blandt andet følger en hudløs ærlig Claus Holm. Det blev starten på et vægttab på 25 kg og en sundere livsstil med mere overskud til ham selv og hans nærmeste.

– Jeg er på vægten en gang om ugen, og det går den rigtige vej, og jeg har det bare pissegodt. Jeg har fået livet tilbage. Jeg kan binde mine sko og klippe mine negle. Jeg kan alt, og det er fedt, lyder det fra Claus Holm om hans nye liv.

Du kommer med rundt i hele manegen, og der er plads til grin og tårer – der bliver også plads til anekdoter fra TV, og hvordan vi får maden til at smage.

Glæd dig til en ærlig og underholdende Claus Holm, der giver sit livs vigtigste opskrift, nemlig fortællingen om sit liv, og som Claus holm siger ”du skal have hjertet med, ellers hjælper maden ikke”.

Mødet med Claus Holm er tilrettelagt i samarbejde med Østervrå Bibliotek, foreninger og menighedsråd i Østervrå samt FOF Vendsyssel.

Billetterne til foredraget køber du hos FOF.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'TV-kok Claus Holm giver dig sit livs vigtigste opskrift' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger