Bybusserne vil køre langt mindre som følge af stigende priser hos NT

Bybusserne vil køre langt mindre som følge af stigende priser hos NT

7. oktober 2022 - kl. 13:39 - af

Frederikshavn Kommune har et fast budget til kollektiv trafik. Men NT’s prisstigninger betyder nu, at kommunen ikke kan holde alle busruter kørende.

Frederikshavn Kommune lægger hvert år et budget for, hvor mange penge kommunen kan bruge på kollektiv trafik. De fleste af de penge går til Nordjyllands Trafikselskab (NT), som udfører kørslen med busser og flextrafik. Men på grund af stigende priser skal NT nu have 8,6 millioner kroner mere for samme ydelse. Det er på grund af stigende priser på brændstof og færre passagerer, som giver færre indtægter.

Derfor bliver flere busruter nu nedlagt. Det besluttede Kultur- og Fritidsudvalget torsdag aften.

– Det er rigtigt ærgerligt, og vi ved godt, at det her kommer til at gå ud over passagerer i Frederikshavn og i oplandsbyerne. Men vi er nødt til at finde løsninger inden for det budget, vi har, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune, Peter Laigaard.

Hjulene drejer stadig rundt på bybussen på en del afgange

Kommunens tilbud til borgerne om kollektiv trafik er inddelt i ”kan- og skal-kørsel”. 28,3 millioner kroner dækker kørsel, som er lovpligtigt bestemt. Det er for eksempel kørsel med skoleelever, og den kørsel kan kommunen ikke flytte penge fra. Derfor ser man i stedet på ”kan-kørsel”. Det er for eksempel bybusserne, der også kører til oplandsbyer som Strandby, Ravnshøj og Skærum.

De fleste afgange med bybusser bliver nedlagt, da det reducerer den pris, NT skal have, med 5 millioner kroner pr. år. Og det er en stor del af den samlede pose penge på de 8,6 millioner, som kommunen skal finde.

Men de afgange, hvor skoleelever og uddannelsessøgende har behov for at komme med bybussen til og fra skole og uddannelse, fortsætter. Og her må alle passagerer fortsat køre med. Derudover har Kultur- og Fritidsudvalget bestemt, at enkelte bybusser fortsætter med at køre på nogle afgange om formiddagen.

De konkrete tal og oversigt over busruter og flexordninger, der bliver berørt, findes i Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden og referat.

Sagen kommer i høring hos Ældrerådet og Handicapudvalget

En af de grupper, som nedlægningen af bybusser kommer til at gå særligt ud over, er ældre og gangbesværede. Især i formiddagstimerne kører en del passagerer med rollatorer med bybusserne. Derfor skal sagen i høring hos Ældrerådet og Handicapudvalget efter mødet i Kultur- og Fritidsudvalget torsdag.

– Det er klart, at færre bybusser især får betydning for gangbesværede og dem, der ikke har andre transportmuligheder. Men det er også vigtigt at sige, at det stadig er muligt at bestille Flextur, siger Peter Laigaard.

Kommunen skal informere NT om ændringer i kørselsniveauet inden den 16. november. Men det er først til næste år, at passagerne vil mærke ændringer i køreplanerne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bybusserne vil køre langt mindre som følge af stigende priser hos NT' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER