Tag på Ghost Walk i efterårsferien

Tag på Ghost Walk i efterårsferien

4. oktober 2022 - kl. 8:15 - af

Har du mod på en (u)hyggelig oplevelse? Så tag med på Kystmuseets Ghost Walk i efterårsferien. Den guidede tur finder sted i Sæby den 19. og 21. oktober efter mørkets frembrud, og det er ikke for sarte sjæle.  I år er turen lavet i en ny version, hvor du blandt andet kan høre om den ildevarslende Klabautermand.

Sæby er i dag kendt som en idyllisk, hyggelig købstad – men under overfladen gemmer der sig en lang og gruopvækkende fortid, hvis fortællinger indebærer mord, hekseafbrændinger og endda overnaturlige væsner. Alt dette kan du høre mere om på Kystmuseets Ghost Walk, der finder sted i efterårsferien.

I skæret fra lygterne føres du fra Kystmuseet rundt til udvalgte steder langs åen og i middelalderbydelen i Sæby. Undervejs beretter guiderne om den dødsensfarlige Nøkken i åen, den mystiske Klabautermand som varslede ulykke og død på skibene, de grumme skæbner som ramte datidens ’hekse’ samt den lokale gruppe af tyveknægte, der måtte betale den ultimative pris for sine ugerninger… Så tag dig i agt! Dit mod VIL blive testet.

Føler du dig modig og tør du begive dig på en mørk vandring gennem Sæbys makabre fortid, så kom med på Ghost Walk onsdag 19. eller fredag 21. oktober kl. 19-20. Der er et begrænset antal pladser, og turen anbefales ikke til børn under 10 år. Børn skal være i følgeskab med en voksen.

Læs mere om arrangementet og køb billet på kystmuseet.dk eller på Kystmuseet Sæby.

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tag på Ghost Walk i efterårsferien' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER