At leve med stomi: Hvordan vænner man sig til livet som stomibruger?

At leve med stomi: Hvordan vænner man sig til livet som stomibruger?

4. oktober 2022 - kl. 10:53 - af

Har du netop fået anlagt en stomi, eller står du over for en snarlig stomioperation? Så spekulerer du måske på, hvordan det er at leve med stomi. Måske har du praktiske spørgsmål og bekymringer om, hvordan du lærer at håndtere din stomi, når det gælder pleje og hygiejne. Det kan også være, at du oplever følelsesmæssige og psykologiske udfordringer.

For nogle er det ligeledes svært at acceptere sin stomi. Men med hjælp fra omverden, herunder både dine stomisygeplejersker og pårørende kan du lette overgangen til livet med stomi, så du kan vende tilbage til en tryg og aktiv hverdag.

Hvorfor får man anlagt en stomi, og hvilke typer findes der?

Man skelner mellem tre hovedtyper af stomi: kolostomi, ileostomi og urostomi. Der kan være flere årsager til, at man vælger at anlægge en stomi, ligesom en stomi både kan være permanent eller midlertidig.

Typiske årsager til anlæggelse af stomi er:

  • Kræft i endetarmen
  • Tarmsygdomme som colitis ulcerosa eller Chrohns sygdom
  • Medfødte misdannelser i tarmen
  • Alvorlige skader efter en ulykke.

Kan man leve et normalt liv med stomi?

Selvom det kan føles uoverskueligt i starten, er det muligt at leve et helt normalt liv med stomi.

En hyppig udfordring ved at leve med stomi er lækage. Lækage fra din stomi øger risikoen for hudirritationer. Derfor er det vigtigt, at du får valgt de rette stomiprodukter, der passer til netop din stomi. Samtidig kan du med en god plejerutine holde huden omkring din stomi sund.

Det kræver lidt øvelse, før pleje og skift af din stomipose bliver rutine for dig. Derfor er det en god idé at rådføre dig med din stomisygeplejerske, så du sikrer dig, at du håndterer din stomi korrekt og får valgt de rette stomiprodukter.

Mange bekymrer sig også om intimitet og samliv med sin partner. Selvom din krop naturligvis er anderledes efter operationen, står en stomi ikke i vejen for et tilfredsstillende sexliv. Hvis du har svært ved at acceptere din nye stomi, så indvi din partner i dine tanker. For nogle hjælper det at starte med intimitet, der ikke nødvendigvis indebærer samleje, såsom kys, kram og kærtegn. På den måde kan du gradvist vænne dig til at være intim igen og lære at slappe af i situationen.

Hvilke stomiprodukter skal du vælge?

Mens du er på hospitalet efter operationen, vil du få udleveret bandager og poser til din stomi. Det er dog ikke nødvendigvis de rette produkter for dig. Særligt i den første tid efter operationen kan din stomi ændre sig i form eller størrelse. Det kan give behov for andre typer stomiprodukter.

I dag findes der heldigvis et stort udvalg af stomiprodukter. Man skelner typisk mellem 3 typer af stomiprodukter: flade, konvekse og konkave. Coloplast tilbyder bl.a. den innovative Sensura Mio-serie. Serien findes i forskellige varianter, herunder et 1-dels eller et 2-dels system, der fås med både lukkede eller tømbare stomiposer. Med et stomiprodukt der matcher din kropsform, kan du bedre sikre dig mod lækage og hudirritationer.

At vende tilbage til arbejde og sport som stomibruger

Når du er kommet dig ovenpå operationen, og efterhånden har fået mere føling med din stomi, og hvad der virker for dig, er der sjældent noget til hinder for at vende til dit arbejde. Din stomi bør nemlig ikke begrænse dig i dit arbejde.

Hvis dit arbejde indebærer tunge løft, er det dog en god idé at bruge et støttebælte. Du kan også overveje, om du ønsker at indvie udvalgte kolleger eller din arbejdsgiver i din situation. For nogle er det en lettelse at dele sine udfordringer med arbejdspladsen, hvorimod andre foretrækker at holde det for sig selv. Det er et personligt valg, og intet er mere rigtigt eller forkert.

Hvis du ingen komplikationer har, kan du også sagtens vende tilbage til dine sportsaktiviteter. Hvis du dyrker styrketræning med tunge løft, skal du dog være opmærksom på at beskytte din maveregion, f.eks. med stomibælter. Det kan også være en god idé at rådføre dig med dit stomiteam, der kan vurdere om du skal tage særlige forholdsregler.

Selvom der er udfordringer ved at leve med stomi, betyder det ikke, at dit sociale liv skal sættes på pause. Mange oplever tværtimod en øget livslyst efter en stomioperation, da de nu er fri for de smerter og tarmproblemer, som var årsagen til stomioperationen.

Meld dig ind i Coloplast Care og få gode råd og støtte til livet med stomi

Hvis du spekulerer på, hvordan din stomi vil påvirke din hverdag, kan du melde dig ind i Coloplast Care. Som medlem af Coloplast Care får du adgang til kompetent vejledning fra erfarne sygeplejersker. De kan hjælpe med både gode råd til din hverdag som stomibruger samt vejledning i hvilke produkter, der er de rette for dig.

Samtidig får du adgang til nyheder, opdateringer og personaliseret støtte og support – enten via månedlige mails eller direkte på Coloplasts hjemmeside. På den måde kan du få god støtte, der giver dig tryghed, når du har brug for det.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'At leve med stomi: Hvordan vænner man sig til livet som stomibruger?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER