
Bliv indsamler for Røde Kors til Landsindsamlingen d. 2. oktober
21. september 2022 - kl. 6:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Gå med, så ingen står alene.
Vil du være med til at gøre en forskel? Røde Kors i Sæby søger indsamlere i Sæby og omegn. Meld dig som indsamler og gå en søndagstur, hvor du er med til at hjælpe mennesker i svære situationer forskellige steder i verden – også i Danmark.
Som indsamler kan du vælge en rute i din by. Du kan gå alene eller sammen med en du kender. En rute samler typisk 1.000 kr. ind, og for de penge kan Røde Kors fx give:
• 1 hel måneds mad til 20 krigsramte børn
• Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance
• 6 måneders støtte til et sårbart barn i en udsat familie i herhjemme
• En vigtig og oplevelsesrig dag på ferielejr for 5 udsatte børn i Danmark
Indsamlingen varer fra kl. 11 til 14 søndag den 2. oktober. Indsamlingsbøsser udleveres og afleveres på dagen i Sæby. Du får præcise oplysninger, når du melder dig som indsamler.
Sæby Røde Kors håber, du vil være med. Du kan melde dig som indsamler på sms til 61 60 64 38 eller på mail til birmad@rodekors.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bliv indsamler for Røde Kors til Landsindsamlingen d. 2. oktober' til en bekendt