Lyngså Landliggerfest blev et stort tilløbsstykke

Fotos: Henrik Pedersen.

Lyngså Landliggerfest blev et stort tilløbsstykke

25. august 2022 - kl. 10:48 - af

Efter tre års fravær vendte Lyngså Landliggerfest atter tilbage her i weekenden.

Det har været helt forfra med dele hele, dels på grund af den lange pause, og dels på grund af en skiftende personer på centrale poster. Men heldigvis er vi i klubben omgivet af rigtig mange trofaste og frivillige medhjælpere, som kender deres opgaver efter mange år i gamet. Uden de frivillige ville arrangementet aldrig kunne lade sig gøre. Mere end 40 frivillige har ydet en stor indsats for, at vi kunne afvikle Landliggerfesten 2022. Dog kunne klubben godt bruge endnu flere frivillige i fremtiden for at aflaste de hjælpere, som tager det allerstørste slæb, så har man lyst til at være frivillig, kan man blot kontakte én fra bestyrelsen.

I 2019 svigtede publikum Landliggerfesten, hvilket betød, at vi i den mellemliggende periode kraftigt har overvejet, hvorvidt vi skulle fortsætte i den samme form eller revurderer, hvordan afviklingen skulle foregå. Efter flere møder blev det besluttet at give Landliggerfesten endnu en chance, hvor flere nye tiltag blev sat i værk for at fremme besøgstallet.

Det første vi gjorde var at flytte Landliggerfesten fra uge 26 til uge 33 for at gå fri af andre konkurrerende arrangementer i lokalområdet. Dette har angiveligt haft en rigtig god effekt.

Herefter besluttede vi at satse lidt større på musikken ved at hyre Sussi & Leo trio til at underholde lørdag aften sammen med DJ James, og vi må erkende at kombinationen af disse to tiltag gjorde, at vi lørdag aften kunne fylde teltet helt op med ca. 270 gæster. Faktisk måtte vi sætte ekstra borde og stole ind for at kunne huse de fremmødte. Så besøgsmæssigt og omsætningsmæssigt har Lyngså Landliggerfest 2022 været en stor succes. Men da udgifterne også har været større, så er det langt fra givet at Landliggerfesten giver det super gode resultat, som vi alle håbede på. Vi forventer at have alle tallene på plads inden for en ganske kort tid, så vi kan fremlægge resultatet. Men som nævnt forløb det hele rigtig godt og vi er tilfredse med hele afviklingen.

Landliggerfesten startede med et stort bankospil i teltet torsdag aften med 12 kvarte grise som gevinster. Fredag holdt vi Lokalrevy, hvor flere lokale personligheder blev trukket igennem revymøllen til de fremmødtes store begejstring.

Fredagen var rigtig godt besøgt og efter revyen underholdt Daddys One Man Band samt The Spirit of Elvis. Om lørdagen afholdt vi et stort loppe og bagagerumsmarked på markedspladsen samt havde opvisning af folkeracere og Crosskarts, efterfulgt af en veteran oldboys fodboldkamp mellem Lyngså og rivalerne fra Voerså, Lyngså vandt hele 10-1 og havde spillere med i alderen fra 50 til 71 år.

Om aftenen optrådte, som nævnt, Sussi og Leo trio samt DJ James i teltet, som fik teltet helt op at koge. Om søndagen lagde vi ud med gratis rundstykker og gudstjeneste i teltet efterfulgt af musik af Volstrup Harmonikaklub samt danseopvisning af Sæby Folkedansere. Kl. 12.00 blev der serveret gratis sildebord, sponsoreret af Meny i Sæby, som for øvrigt leverede alt maden til Landliggerfesten. Ude på pladsen var der om søndagen Veteranbiler, Petanque og Krolf opvisning, Stumpmarked, Havetraktortræk mv.

Hvis resultatet bliver tilfredsstillende, gentager vi Landliggerfesten til næste år, hvor vi snarest vil kigge efter nye spændende tiltag til programmet. Vores næste arrangement er en John Mogensen Kopi koncert i klubhuset lørdag den 1. oktober. Hør mere om dette ved at følge os på Facebook eller se på vores hjemmeside.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lyngså Landliggerfest blev et stort tilløbsstykke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger