Herskabelig nyhed på lukket vej centralt i Sæby

Herskabelig nyhed på lukket vej centralt i Sæby

20. august 2022 - kl. 6:37 - af

EDC Lars Jensen: Centralt i Sæby, nærmere betegnet Uldallsvej 8, finder I denne charmerende og hyggelige murermestervilla. Et i særklasse smukt hus opført i 1929, der er gået med et klassisk snit, hvor fine opdateringer som nyere vinduer ikke stjæler det mindste fra den herskabelige atmosfære.

Villaen er afdæmpet og stilfærdig i sin arkitektur, og et typisk billede på byggestilen i denne periode med dens karakteristiske røde tegltag fra 2015, muret gesims samt facader af røde mursten. Også indvendigt afspejler villaen denne tidstypiske byggestil.

Her bindes boligen smukt sammen af opholdsrummene, der alle ligger i stueplan, hvor I får et køkken med spiseplads samt viktualierum og dertil en rummelig stue. Stuen nyder godt af et flot naturligt lysindfald. Derudover får I værelse, entré, praktisk bryggers samt to badeværelser begge med gulvvarme. Boligens førstesal er tilegnet de private stunder, og her får I to lækre lyse værelser samt gang med et mindre tekøkken.

Hyggelig og solrig er to udtryk, der beskriver haven. Nem er det tredje, så her kommer I til at klare juli måned med bravour. I får et lækkert sydvestvendt gårdhavemiljø i helt private omgivelser – det perfekte hjemsted for gasgrillen og de kølige sommerdrinks. Som en lille ekstra bonus hører der også et drivhus til.

Villaen ligger på en lukket vej med et godt naboskab, og på vejen har I et grønt fællesområde. Med den centrale beliggenhed er der kun en kort spadseretur til Sæbys stemningsfulde midte, dagligvarehandel og busstation samt kort afstand til byens skoler, daginstitutioner og fritidstilbud.

Mægler: Lars Jensen

Sagsnr. 93006111

Type: Villa

Boligareal: 118 m2

Grundareal: 473 m2

Rum: 4

Værelser: 3

Antal plan: 3

Byggeår: 1929

Pris: 998.000 kr.

Ejerudgifter: 1.622 kr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Herskabelig nyhed på lukket vej centralt i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger