
Foto: Jens Bakland
Nordjyllands beredskab på usædvanlig opgave i Sæby
14. august 2022 - kl. 21:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands beredskab blev lørdag aften kaldt ud til en lidt usædvanlig redningsopgave på en villavej i Sæby, hvor en havmåge havde fået sit ben i klemme i en gadelampe.
Lørdag aften blev en lille smule mere begivenhedsrig end forventet for beboerne på Brolæggervej i Sæby, da en lidt usædvanlig redningsaktion fandt sted.
Ca. 20.30 opdager en forbipasserende bilist, at en havmåge hænger og dingler fra en gadelampe på Brolæggervej. Bilisten standser bilen og forsøger at skaffe hjælp først ved at kontakte vagtcentralen 1812, men det lykkes ikke at komme igennem. Hos Nordjyllands Beredskab er der bid, og indsatleder Bo Isaksen kører til stedet, hvor han konstaterer, at der ganske rigtigt hænger en måge i et ben og basker fortvivlet med vingerne.
Indsatslederen vurderer, at der er brug for en stigevogn, men da det er en opgave, der ikke normalt ligger i beredskabets regi, kræver det en ekstra tilladelse fra højere sted, inden stigevognen kan rekvireres.
Stigevognen fra Frederikshavn og to mand kommer til stedet og får sat gang i redningsaktionen, som efterhånden har samlet en del af de omkringboende, der fik lidt ekstra krydderi på en helt almindelig lørdag aften.
Det lykkes brandmændene at få mågen befriet, og det har tilsyneladende ikke lidt særligt overlast. Mågen slippes fri, og den er ikke overraskende udmattet efter oplevelsen i gadelampen, så den må lige sidde og sunde sig lidt, mens den kigger forundret på hele scenariet.
Beredskabet kunne vende hjem efter en vellykket mission.
ÅB
En kommentar til “Nordjyllands beredskab på usædvanlig opgave i Sæby” under annoncerne.




og os, der hader måger. hvad kostede indsatsen?