Oplev mange års lastbil nostalgi denne weekend hos DEKRA

Arkivfoto

Oplev mange års lastbil nostalgi denne weekend hos DEKRA

12. august 2022 - kl. 13:57 - af

Dansk Lastbilnostalgi kan nu igen byde alle velkommen til gamle lastbiler og social hygge til Nordjysk Veteranrally, og det bliver for 10. gang. Det hele sker i weekenden den 11. 12. 13. og 14. august.

Der skal byttes historier fra en svunden tid, de gamle biler skal luftes og vises frem, og der skal nydes nogle fantastiske stunder sammen. Oplev over 100 lastbiler fra årgang 1934-1996.

Nordjysk Veteranrally bliver afholdt på pladsen hos DEKRA AMU Center Sæby.

– Det er vi alle enormt glade for, da DEKRA er en fantastisk stor støtte for Dansk Lastbil Nostalgi og vores Nordjyske Veteranrally. Og ikke mindst fordi, at Sæby er et ”varemærke” fra dengang, hvor der var tid til et stop hos STIHOLT, der var tid til at få fikset bilen, få den vasket eller der var tid til at chaufføren kunne møde en god kammerat i cafeteriaet til en kop kaffe og en lille snak, lyder det fra Rallyudvalget.

I dag fredag den 12. august er pladsen åben hele dagen, og man kan fint komme ind at parkere. Hele dagen igennem vil alle frivillige gå og gøre det sidste klar til årets Nordjyske Veteranrally denne lørdag. Alle er velkommen til at give en hånd med. Den store bistro har åben hele dagen, så man kan styrke sig med vådt og tørt.

I morgen lørdag indbydes alle deltagere på morgenkaffe og rundstykker. Kl. 10:00 byder borgmester Birgit Hansen velkommen og selve rallyet skydes i gang.

Det bliver den fantastiske kommentator Chris Svendsen, der sender alle biler afsted med en lille historie om bilen og med en ”frisk” bemærkning.

Igen i år er turen delt op i 2 etaper, en nord og en syd tur – man kører den ene tur om formiddagen og den anden om eftermiddagen, når man har nydt sin frokost hos Thomas og Co. på Trafikcenter Sæby Syd (Stiholt). Til sidst mødes alle igen på pladsen hos DEKRA, hvor der vil være præmieoverrækkelse, som afslutning på dagens køretur. Lørdag aften vil der være mulighed for en festlig aften i bistroen.

I løbet af hele arrangementet vil der være åben på pladsen for alle, både store og små.

– Vi håber, at alle får nogle fantastiske dage med sol og hyggeligt fællesskab, og vi glæder os i Dansk Lastbilnostalgi til at byde alle hjertelig velkommen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oplev mange års lastbil nostalgi denne weekend hos DEKRA' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER