LandboNord har etableret hele 146 km faunastriber

LandboNord har etableret hele 146 km faunastriber

12. august 2022 - kl. 14:19 - af

De nordjyske landmænd og lodsejere har gennem LandboNord etableret hele 146 km faunastriber rundt på deres marker. Det er rekord for LandboNords faunastribe-initiativ.

– Vi er virkelig glade for den store opbakning, vi igen i år har oplevet. Inden vi gik i gang, meldte vi ud, at vi satsede på at etablere 150 km. Efter regnskabet er blevet gjort op, kan vi se, at vi næsten nåede i mål med 146 km, så det må siges at være godkendt, siger formand for LandboNords Kødkvægs- og deltidsudvalg, Jørgen Vigsø.

Til gavn for både mennesker og dyr
De 146 km og 3 meter brede faunastriber er fordelt ud over hele Nordjylland, så der er rig mulighed for at støde på dem ude i landskabet. Ved nogle af stederne, er der opsat skilte, som fortæller, at der er mulighed for at plukke sig en buket.

– Faunastriberne tilgodeser både fugle, vildt og insekter. De fungerer som redeskjul, fødesøgnings- og ynglepladser. Men det er ikke kun faunaen, der nyder godt af det, mange mennesker finder en stor glæde i dem. Enten i form af striberne i marken eller en smuk buket på bordet. Vi håber, at det kan være med til at inspirere alle til at lave mere natur og tiltag, der gavner biodiversiteten, siger natur- og miljøkonsulent i LandboNord, Anders Vindbjerg Boel.

Faunastriberne er et samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, ALK Maskinservice og LandboNord samt de mange landmænd og lodsejere, som har ønsket at give naturen en håndsrækning på deres arealer.

Fordelingen af de 146 km striber har i år været 46 % blomsterstriber med 15 forskellige sommerblomster samt 54 % faunastriber med en speciel LandboNord-blanding, der er ideel, som pollen og nektarkilde, som tiltrækker bier, sommerfugle, fluer mv.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'LandboNord har etableret hele 146 km faunastriber' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER