
Arkivfoto.
Den nye badebro ved Sæby Søbad er indviet
2. august 2022 - kl. 11:55 - af Thea Bom Rasmussen
Sæby Søbads Venner holdt mandag officiel indvielse af badebroens forlængelse på Sæby Nordstrand i dejligt sommervejr.
I høj sol kunne borgmester Birgit S. Hansen klippe snoren, og erklære broen og handicaprampen for åben.
Formanden, Jørgen Walther, bød de interesserede gæster velkommen og takkede for fondenes støtte, der gjorde etableringen af broen mulig. Desuden gav Jørgen et stort tak til Frederikshavn Kommunes Park- og Vejafdeling, der havde flyttet handicaprampen, så gangbesværede og kørestolebrugere kan køre direkte fra strandpromenaden ud på badebroen.
Sæby Søbads Venner fik stor ros og ved samme lejlighed overrakt to store gavebeviser på henholdsvis 75.000,- og 70.000,- af Spar Nord Fondens direktør, Morten Koch og formand for Sparekassen Sæbys Fond, Erling Mortensen. Herudover har Melsen Fonden bidraget med lignende beløb samt har Roblon Fonden i 2019 finansieret den første del af badebroen.
Herefter stod en flok helårsbadere klar til at benytte broen, som nu glæder sig over at kunne springe i vandet og få det kolde gys på én gang.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den nye badebro ved Sæby Søbad er indviet' til en bekendt