Guidet bytur i Sæby til støtte for Stafet for Livet

Guidet bytur i Sæby til støtte for Stafet for Livet

19. juli 2022 - kl. 7:31 - af

To byture i Sæby søndag den 7. august kl. 16 og tirsdag den 9. august kl. 16 med Ingrid Mørk som guide. En varighed af cirka 2 timer.

Få en guidet bytur rundt i det gamle Sæby med historiefortællinger om kalkmalerierne i Sæby Kirke, bymiljøet i Algade, omkring Sæby Vandmølle og videre langs Fiskerstien til Sæby Havn. Sådan lyder tilbuddet fra Stafet for Livet, Frederikshavn.

Turene starter ved Sæbys smukke klosterkirke, og inde i kirken fortæller Ingrid Mørk om kirkens historie og de fantastiske kalkmalerier.

Derefter går turen gennem Algade med stop ved de ældste huse, og deltagerne vil høre om de digtere der i forrige århundrede yndede at tage ophold i den charmerende købstad for at få ro til at skrive.

Herfra går turen omkring Sæbys maleriske vandmølle og via Fiskerstien langs Sæby Å til havnen, hvor Ingrid Mørk fortæller om havnens udvikling og byens vartegn, Fruen ved Havet, der skuer ud over havnen og Kattegat.

Turene koster kr. 125,00 pr. person, som går til Stafet for Livet/Kræftens Bekæmpelse.

Tilmelding sker på mail til formand for Stafet for Livet, Alice Christiansen, på ac@danyard.dk. Skriv i emnefeltet, hvilken dato du/I ønsker at deltage.

Betaling sker på MobilePay til Alice Christiansen på tlf. 4045 0579.

Ved impulsiv tilmelding kan du også betale direkte til guiden på selve dagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Guidet bytur i Sæby til støtte for Stafet for Livet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger