Galleri Lene F har pop-up galleri på havnen denne sommer

Lene Frederiksen.

Galleri Lene F har pop-up galleri på havnen denne sommer

11. juli 2022 - kl. 10:30 - af

Lene Frederiksen på 72 år har til dagligt galleri i Ulsted i Nordjylland, hvor hun bor sammen med Anders Bundgaard. Galleri og værksted har hun hjemme på deres egen firlænget gård, som har åbent efter aftale. Dog har hun gennem flere år haft en årlig påskeudstilling på matriklen, hvor hun inddrager flere bygninger til udstilling, og hvor der bliver inviteret 14 kunstnere med forskellige udtryk. Desuden har hun gennem mange år udstillet i både ind- og udland.

Lene har lige fra barnsben tegnet, malet og været kreativ inden for forskellige kunstarter, men det var først for 23 år siden, at hun tog springet for at leve af sine værker. En drøm gik i opfyldelse og gav Lene en frihed til at udfolde sig, efter at have været på arbejdsmarkedet i godt 30 år som bl.a. typotekniker, samtidig med, at hun arbejdede med kunst.

De gamle typografiske træbogstaver og blysætninger gjorde Lene brug af under coronaen, hvor hun fik den ide at lade sig inspirere af det materiale, der lå i gemmerne. Det blev til skulpturer af skifer, træbogstaver, bronzehjul, som hun fik støbt.

Lene og Anders har en ferielejlighed på dejlige Sæby Havn, og derfor fik hun ideen at åbne et pop-up galleri netop på havnen denne sommer.

– Jeg kan ikke sidde stille en hel sommer. Det er jeg simpelthen ikke god til. Jeg kan lide at arbejde, tegne og male, så derfor fik jeg denne spændende ide, fortæller Lene til SæbyAvis.dk.

I galleriet finder du Lenes tegninger, malerier og skulpturer. Derudover har Lene indgået flere samarbejder med andre kunstnere. Det er henholdsvis Mogens Leander, som laver bronzeportaler og malerier. Det er Rikke Stenholt, som designer glasvarer- og kunst, og det er Nils Møller Keramik, som også hører til i Algade.

Galleri Lene F har åbent når flaget er ude og har ellers faste åbningstider onsdag kl. 16-20:30 og lørdag+søndag kl. 11-15.

Pop-up galleriet lukker den 28. august.

– Hvem ved, måske holder jeg påskeudstillingen i Sæby til næste år, hvis lokalerne stadig er til rådighed, slutter Lene Frederiksen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Galleri Lene F har pop-up galleri på havnen denne sommer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger