Flot, renoveret, stilren og indflytningsklar villa med nyt tag

Flot, renoveret, stilren og indflytningsklar villa med nyt tag

10. juli 2022 - kl. 7:13 - af

home Sæby – Læsø: Veludnyttet plantegning og moderne indretning med 3 fine værelser.

Søger I en villa, hvor I blot skal flytte ind med jeres ting, så udbydes her en villa, der er renoveret og hvor plantegningen har fået et yderst moderne præg. I flytter ind i en bolig, hvor gulve, vægge, lofter, døre, badeværelse, køkken og hårde hvidevarer er nyt og I bliver dermed de første brugere.

Huset byder velkommen i flot entré med ovenlysvindue, der giver et unikt lysindfald i entréen, som også fungerer som fordelingsgang til den resterende del af boligen, tre værelser, badeværelse samt køkken/alrum og stue.

Centrum i huset, samlingssted eller samtalekøkken – kald det hvad I vil. Det er et fantastisk køkken, alrum og stue. Køkkenet er indrettet i vinkel med en rummelig kogeø med induktion, masser af skabe og to siddepladser. Alrum og stue har en god størrelse, så der er plads til spisebordet og det hyggelige sofahjørne. Samtidig er der udgang til haven og den østvendte terrasse.

Køkkenet er fra “Køkkenforum”, med hvide låger og antracitgrå bordplade – ligesom de resterende elementer i huset. På nær på badeværelset er gulvene med hvidpigmenteret ask og overalt i stueplan er lofterne med troldtekt og der er spot i opholdsrummet og badeværelset.

Badeværelset er rummeligt og der er klargjort til, at der kan etableres vaskefaciliteter, hvis det ikke ønskes i kælderen. Badeværelset byder på væghængt toilet, bruseniche, vask i integreret skabsarrangement og flotte grå klinker. Boligen har tre fine værelser i god størrelse og i et af værelserne er der indbyggede skabe.

Fra entréen er der trappe til kælderen, en stabil bred trappe. I kælderen er der tre fine disponible rum og dør med udendørs trappeopgang direkte op til carporten. I forlængelse af carporten er der skur til cykler. Desuden nem anlagt have med primært græs og i bunden af haven er der anlagt et hyggeligt terrasseanlæg med mulighed for at nyde solen det meste af dagen/aftenen. I sammenhæng med dette er der et udhus til haveredskaber og opbevaring.

Huset malet hvidt, har hvide plastvinduer og sort listepap på taget – der er således god sammenhæng mellem det udvendige look og den indvendige indretning.

Kort fortalt en flot bolig, der står klar til at flytte ind i, og hvor man kan blive de første brugere.

Adresse: Toftevænget 34, 9300 Sæby

Pris: 1.895.000.

Udbetaling: 95.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.589

Energiklasse: C

Boligareal: 126 m2

Grundareal: 855 m2

Link til boligen: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/huse-villaer/toftevaenget_34_8100000808.aspx

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot, renoveret, stilren og indflytningsklar villa med nyt tag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger