6 nye ladepunkter i Frederikshavn

6 nye ladepunkter i Frederikshavn

28. maj 2022 - kl. 9:03 - af

Boomet i salg af elbiler har skabt et stort pres på infrastrukturen af ladestationer. Over hele landet tegner der sig et billede af for få ladestandere til de markant flere elbiler på vejene. Det lægger pres på infrastrukturen, der ikke er gearet til den markante stigning. Derfor opsætter E.ON mindst 1.000 ladepunkter inden udgangen af 2023. 

En af Danmarks største ladeoperatører, E.ON, er nu klar med en ambitiøs plan med massive investeringer i at udvide deres offentlige ladenetværk på tværs af landet. Det gælder lynladere i byerne og på hovedveje, samt alle slags ladere i hele landet, også i populære feriebyer og på øer.

Salget af elbiler og plugin-hybrider er større end nogensinde før. Salget udgjorde ifølge Dansk E-Mobilitet 42,5 % af det samlede bilsalg i andet halvår af 2021. Det er næsten en fordobling i forhold til salget i første halvår 2021, der udgjorde 26,8 %.

Minimum 1.000 ladepunkter
E.ON sætter minimum yderligere 1.000 ladepunkter op inden udgangen af 2023.

Allerede nu har E.ON aftaler med 19 kommuner om at installere både lynladere, hurtigladere og byladere. Og én af dem er altså Frederikshavn Kommune, hvor der i alt kommer 6 nye ladepunkter.

”Vi er meget opmærksomme på, at der er stor efterspørgsel blandt plugin-hybrid- og elbilejerne i forhold til at få infrastrukturen udbygget både med nye placeringer og med udbygning af kapacitet på eksisterende lokationer. E.ON sætter derfor nu markant fart på udbygningen af ladenetværket til elbiler på tværs af landet. Vi vil med udrulningen af flere ladestandere imødekomme flere behov, fx lynladning i byerne, så man kan lade hurtigt og køre ud at parkere, hvis det er svært at få plads ved byladerne,” siger Anders Krag, business manager i E.ON Drive, og fortsætter:

”E.ONs mål er, at vi med udgangen af 2023 har opsat minimum 1.000 ladepunkter yderligere i Danmark til at supplere vores i forvejen omfattende ladenetværk, heraf mindst 100 lyn- og hurtiglade-punkter langs motorvejene og i byerne. Hermed bidrager vi til at sætte turbo på den grønne omstilling hele vejen rundt.”

Det offentlige ladenetværk skal ses i sammenhæng med, at elbiler kan lade op mange steder. E.ON etablerer også ladebokse hjemme, hos virksomheder og der, hvor man parkerer sin bil, fx i shoppingscentre, biografer, arbejdspladser, hoteller og andre overnatningssteder m.v. E.ON er opmærksomme på, det ikke er en opgave, man kan løfte alene. Alle udbydere af infrastruktur skal byde ind, så en samlet branche kan følge med udviklingen. 

Åben adgang for alle

Uanset om man allerede er E.ON-kunde eller ej, kan man oplade sin bil på alle E.ONs ladestationer – det gælder også lynladere. Der er mulighed for at betale med kreditkort på alle ladestandere i E.ONs offentlige netværk (direkte eller via E.ON Drive appen), og naturligvis kan E.ONs egne kunder lade via deres ladebrik til deres abonnementspriser.

Faktaboks

  • ON Drive er en af Danmarks ledende aktører inden for infrastruktur til elbiler og plugin-hybrider med over 1.600 ladepunkter.
  • E.ON har foreløbigt valgt at holde deres priser i ro for private opladningskunder – både på ad hoc-opladninger og abonnementskunder – trods de voldsomt stigende energipriser.
  • Aftaler om nye ladepunkter er allerede på plads i 19 kommuner i 2022: Aarhus, Ballerup, Bornholm, Esbjerg, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn/Skagen, Gentofte, Helsingør, Hjørring, København, Kolding, Næstved, Nordfyn, Norddjurs, Roskilde, Solrød, Syddjurs, Tønder/Rømø.
  • Udover de nye opsætninger er E.ON også i gang med en opdatering af byladere i det eksisterende ladenetværk, som bliver skiftet til en ny model af ladestandere.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '6 nye ladepunkter i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER