
Fotos: Henrik Pedersen
Landbo Ungdoms traktortræk med den største deltagelse til dato
27. maj 2022 - kl. 11:02 - af Thea Bom Rasmussen
Landbo Ungdom afviklede onsdag aften deres årlige aftentræk på Lyngså Stadion med den største deltagelse til dato.
Der menes at have været langt over 1.300 mennesker på pladsen til trods for, at regnen i perioder silede ned.
Der blev kørt traktortræk fra kl. 18.00 til kl. 23.00 om aftenen i forskellige klasser, og efter trækket var der fest og musik i Landbo Ungdoms festtelt til kl. 01.30.
Lyngså Boldklub stod i år for pølsesalget, hvor 25 frivillige solgte mere end 1.000 kæmpepølser lavet på kulgrill.
Boldklubben håber på genvalg til næste år, når der igen skal sælges pølser til Landbo Ungdoms aftentræk i Lyngså.
Lyngså Boldklub vil gerne takke samtlige frivillige, som altid stiller op og gør en stor indsats for boldklubben.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Landbo Ungdoms traktortræk med den største deltagelse til dato' til en bekendt