Fremover skal du bestille tid i Borgerservice

Fremover skal du bestille tid i Borgerservice

18. maj 2022 - kl. 14:32 - af

Kortere ventetid og bedre service er formålet med et nyt tiltag i Frederikshavn Kommunes Borgerservice, hvor du fremover skal bestille tid, inden du møder op i borgerservice, for at få hjælp fra en medarbejder.

Fra mandag den 30. maj bliver det obligatorisk at bestille tid i forvejen, hvis du skal have hjælp i Borgerservice i Frederikshavn, Skagen eller Sæby. Det gælder, hvis du f.eks. skal have nyt pas eller kørekort, hjælp til NemID eller MitId, have hjælp til digital selvbetjening, til at skifte læge eller andet, som kræver hjælp fra en medarbejder i Borgerservice.

Ekstraordinær travlhed i Borgerservice i forbindelse med overgangen fra NemID til MitID har givet lange køer i Borgerservice. Samtidig er der vedtaget en lov om, at nye pas ikke længere kan sendes direkte til borgeren, men skal afhentes i Borgerservice.

Flere tiltag er sat i værk for at imødekomme det øgede pres på borgerservice, uden at det har haft tilstrækkelig effekt. – Vi har ansat ekstra personale til den øgede mængde opgaver, og vi har udvidet åbningstiden i en periode, men vi oplever, at der fortsat er et stort pres på Borgerservice, bl.a. fordi mange kommer uden at have bestilt en tid i forvejen, forklarer Kultur- og Borgerservicechef Anette Ravnholt. For at undgå kø og lange ventetider indfører vi nu obligatorisk tidsbestilling, og vi håber, at borgerne fremover vil opleve bedre service og kortere ventetid, når de kommer i Borgerservice.

Det er naturligvis også en mulighed at benytte de mange selvbetjente funktioner, som Borgerservice tilbyder på www.frederikshavn.dk, slutte centerchefen.

Tidsbestilling til Borgerservice sker gennem Frederikshavn Kommunes hjemmeside www.frederikshavn.dk  under Borger, Borgerservice og ’Spring køen over’. Hvis du har brug for hjælp til tidsbestilling, kan du kontakte Den digitale Hotline på tlf. 7020 0000.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fremover skal du bestille tid i Borgerservice' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER