
Sjældent udbudt nyhed i Lyngså – Stort, lækkert poolsommerhus fra 2014
15. maj 2022 - kl. 7:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Lars Jensen: De store poolsommerhuse er som regel en vestjysk specialitet, men dette flotte, rummelige eksemplar i Lyngså holder sig bestemt ikke tilbage. Snarere tværtimod. De sammenlagt 233 m2 gør huset til ét af områdets største, og med byggeår i 2014 er standen nydelig, moderne og velholdt. Resultatet er et attraktivt og strandnært udlejningshus med høje lejeindtægter, hvor det lækre poolområde blot er den mest iøjnefaldende del af det fulde, flotte billede.
Antallet af tilsvarende ejendomme i området kan tælles på én hånd, så det er næsten en un-derdrivelse at kalde huset for en sjældenhed. Udadtil tager fritidshuset sig pænt ud, og den sorte yderbeklædning med hvide sprossevinduer som kontrast vidner om solide rødder i de hyggelige sommerhustraditioner.
Indadtil venter en feriebolig med faciliteter i luksusklassen – bedst eksemplificeret ved poolaf-delingen, som er husets største aktiv. Bassinet har en rigtig fin størrelse, og efter dagens svømmetag finder jeres gæster sig behørigt til rette i spabadekaret. Herefter går turen til sau-naen, hvor både den trænede og uerfarne gusmester byder indenfor i dampen.
Den øvrige del af huset lever også op til de forventninger, I måtte have til et en feriebolig i denne kaliber. En overvejende brug af loft til kip er et diskret, men betydningsfuldt stemnings-anslag, og den gode pladsfornemmelse er mærkbar, selvom der er fuld bemanding af alle 14 sovepladser. Disse fordeler sig på hele fem værelser plus hems, mens også opholdsrumme-ne er dimensioneret til store selskaber.
I får nemlig både et alment opholdsområde og et fedt multirum, hvor poolhajen kan demonstre-re et par trickskud. Centralt i huset ligger køkken-alrum og stue i åben forbindelse, og her byder køkkenet på stilrent interiør og køkkenø til det kulinariske samarbejde. Og selvom hele huset opvarmes med vandbåren gulvvarme fra varmepumpe, skal det ikke forhindre jer i at lade brændeovnen knitre, når mørket falder på. Afrundingsvis byder huset på tre regulære badeværelser, herunder ét med vaskefaciliteter.
Hvis ikke man kan undvære villakvarterets tætbebyggede stemning, skal man måske undgå Lyngså. For snarere end små, sammenklumpede parceller giver de store grunde en fornem-melse af at være til stede i naturen. Med et matrikulært areal på 5.160 m2 får I derfor masser af plads omkring jer, ligesom udelivet på terrasserne selvsagt er fuldkommen privat.
Adresse: Engholmsvej 26, Lyngså, 9300 Sæby
Mægler: EDC Lars Jensen
Sagsnr. 93005998
Type: Fritidshus
Boligareal: 233 m2
Grundareal: 5.160 m2
Rum: 6
Værelser: 5
Antal plan: 1
Byggeår: 2014
Pris: 3.498.000 kr.
Ejerudgifter: 2.818 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sjældent udbudt nyhed i Lyngså - Stort, lækkert poolsommerhus fra 2014' til en bekendt