
Ild ved rapsoliefrabrikken i Agersted
28. marts 2022 - kl. 16:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag over middag opstod der pludselig brand ved rapsoliefabrikken i Agersted.
Nordjyllands Beredskab modtog klokken 12.10 en anmeldelse om brand i en tank med rapsolie. Der blev tilkaldt assistance fra både Sæby og Frederikshavn.
– Der var cirka 80.000 liter i tanken, da brandvæsnet havde stoppet branden. Tanken har en kapacitet på 120.000 liter, fortæller indsatsleder Bo Isaksen ved Nordjyllands Beredskab.
– Fabrikkens medarbejdere havde været i gang med at holde flammerne i skak, inden vi ankom til stedet, og her et par timer senere kan vi forlade stedet, fortæller Bo Isaksen.
Ifølge Bo Isaksen tyder meget på en selvantændelse, men det vides ikke med sikkerhed.
– Vi ved, at rapsolie kan selvantænde, hvis de rigtige betingelser er til stede, og det har de været i dette tilfælde.
Tre medarbejdere fik behandling fra en ambulance på stedet for mistanke om røgforgiftning. Umiddelbart er ingen personer kommet til skade, forklarer indsatsleder Bo Isaksen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ild ved rapsoliefrabrikken i Agersted' til en bekendt