
Brandfolk fra Sæby er kørt til brand i carport
18. marts 2022 - kl. 22:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Brandfolkene fra Sæby er her lidt efter klokken 22, kørt til melding om bygningsbrand i villa på Østkystvejen i Voerså.
Der er udover folkene fra Sæby også kaldt assistance fra stationen i Dronninglund.
Første melding fra avisens udsendte lyder på det er carporten der er overtændt og ikke beboelsen.
Ilden har fået godt fat i garagen, og flammerne er også begyndt at spise af naboens halvtag.
Opdatering
Da branden pludselig opstod, var ejeren af huset hurtigt tænkende. Han skyndte sig at køre sin bil ud af garagen, hvilket reddede bilen, da carporten efterfølgende udbrændte.
Brandfolk fra Sæby og Dronninglund arbejdede intenst på at slukke den brændende carport. Efter fire timer fik de styr på branden, og sikrede, at den ikke spredte sig yderligere.
Politiet afspærrede efterfølgende carporten, så årsagen til branden kan efterforskes.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brandfolk fra Sæby er kørt til brand i carport' til en bekendt