Søndag den 3. april holder Kræftens Bekæmpelse landsindsamling

Søndag den 3. april holder Kræftens Bekæmpelse landsindsamling

5. marts 2022 - kl. 6:31 - af

Søndag den 3. april går tusindvis af danskere på gaden, for at samle ind for kræftsagen.

I gamle Sæby kommune samler Kræftens Bekæmpelse også ind og opfordrer til at støtte op enten, som indsamler eller som giver på selve dagen.

I 2021 var 14.000 indsamlere på gaden og i alt blev der samlet 41 mio. kr. ind. I Sæby blev der samlet 103.000 kr. ind, i et år med corona og et vejr, som ikke var os venlige. Imponerende, at det blev så flot et resultat, takket være gode indsamlere og givere.

Dette håber Kræftens Bekæmpelse på kan gentages, og alle der kunne tænke sig at bidrage med 3 timer denne søndag kan henvende sig til kampagneleder Elin Jakobsen 61279300, Kræftens Bekæmpelse 70242022 eller på http://www.indsamling.dk/bliv-indsamler/

Kræftens Bekæmpelse giver gratis støtte og rådgivning til patienter og deres pårørende. De støtter forskning og forebyggelse, faktisk blev der givet støtte til 156 forskningsprojekter sidste år, hvilket er et væsentligt bidrag i bestræbelserne på, at mennesker, der rammes af kræft får et godt liv med eller efter kræft. Støtten er uundværlig, da kun 3 procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige.
Støtten hjælper, da langt flere overlever kræft pga. bedre opsporing, diagnosticering og behandling. Men desværre oplever over halvdelen af kræftoverlevere, at de har senfølger, som de skal leve med og det er et fokusområde, som Kræftens Bekæmpelse nu sætter hårdt ind overfor. B.la. er der oprettet 3 klinikker i Danmark til at hjælpe patienter med senfølger. Hospitaler og praktiserende læger skal klædes bedre på med viden, så patienterne kan få en bedre hjælp. Mange kræftoverlevere aner ikke, at man kan få hjælp til træthed, smerter, søvnløshed, som eks. mange tror, at de må leve med. Der er hjælp at hente.

Derfor vil Kræftens Bekæmpelse opfordre til at hjælpe den 3. april – det nytter!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søndag den 3. april holder Kræftens Bekæmpelse landsindsamling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger